Islandske og grønlandske rederier med interesser i det pelagiske fiskeri, har de senere år investeret mange millioner i nye fartøjer og redskaber.
Så en aftale med EU og Norge, om reduceret kvoterne på makrel, ville have ramt rederierne ekstra hårdt og som sådan ikke umiddelbart være i islændingenes interesse, skriver den norske netavis Kyst Magasinet på sin hjemmeside.
Trepartsforhandlingerne mellem Færøerne, Norge og EU, om fordelingen af makrel, blev forhandlet på plads i onsdags og efterlod Island stående udenfor, dog med en mulighed for, på et senere tidspunkt, at tilslutte sig aftalen.
Overkapacitet
Kystmagasinet har tidligere påpeget blandt andet Grønlands forskningskvote, som i år er øget fra 60.000 tons til 100.000 tons, kunne være en joker i dette spil. For samtidig har den islandske fiskeindustri Sildavinnslan, udover leveringer fra sine egne pelagiske fartøjer også aftaler med flere grønlandske både, der specielt er købt hjem til dette fiskeri. Set i sammenhæng, har flåden nu en størrelse og en kapacitet, der risikerer at knække økonomien i rederierne, fordi investeringerne ikke står mål med indtjeningen i makrelsæsonnen.
Flere af de pelagiske både, som fisker den Grønlandske makrelkvote, vil være på fiskeri i for kort tid til at det kan forrente sig og de er derfor helt afhængige af at Island har tildelt sig selv i større kvote. Med aftalen mellem Færøerne og EU samt Norge, hvor kvoten for makrel lød på 156.000 tons, vil Island antageligt ligge deres kvote, enten på samme niveau eller et smule højere. Til sammen vil dette ureguleret makrelfiskeri udgøre næsten en kvart million tons.
Ingen MSC certificering
Konsekvensen heraf, er at dette vigtige fiskeri fortsat vil være suspenderet fra MSC-certificeringen og derfor heller ikke længere kan kaldes bæredygtigt.
Aftalen mellem de tre, Færøerne, Norge og EU tildelte Norge en kvote på 279.000 tons og 611.000 tons til EU samt 156.000 tons til Færøerne. Derudover blev der afsat ca. 42.000 tons til fiskeriet i det internationale farvand, som er reguleret af NEAFC.
Læs artiklen her på Kystmagasinets hjemmeside.