Den overordnede holdning i fiskerierhvervet er, at kameraovervågningen ikke kommer til at gøre den store forskel for torskebestanden, men håbet er istedet, at det vil give fiskerne fred og ro samt noget friere rammer, til et frit valg af redskaber samt lempelser af kontrollen og regelforenklinger.
Kameraovervågningen i Kattegat er i mange fiskeres øjne, stadig en overreaktion på ét i forvejen marginalt problem med bifangst af torsk i jomfruhummer-fiskeriet.
Men med det netop indgået kompromis om kameraprojektet i Kattegat, mellem på den ene side en løsningsorienterede projekt—gruppe af kattegat-fiskere og DFPO (Danmarks Fiskeriforening PO) og fiskeriminister Rasmus Prehn (S) på den anden, så ser en mulig løsning på »Kameraovervågningen« henimod en snarlig løsning.
Det næste skridt i processen er, at Fiskeristyrelsen nu vil begynde at udsende partshøringer til de fartøjer, der er udvalgt til at deltage i projektet.
Vanvittigt vigtigt
Bestyrelsesformanden for Læsø Fiskeindustri og fiskeskipper Gregers Jacobsen, siger i en kommentar til aftalen mellem projektgruppen samt DFPO og Fiskeriministeren om ændringerne, at specielt muligheden for realtids-data til DTU Aqua, der med et fuldt dokumenterbart materiale, nu kan se hvorledes fiskeriet hele tiden skifter og arter sig, nu bedre får forståelsen af hvor vigtigt det er med netop fiskernes frie valg af redskaber. Et frit valg som sikre et så bæredygtigt og effektivt fiskeri som overhovedet muligt, med et reduceret Co2 aftryk til følge.
Ligeledes henviser Gregers Jacobsen til at kontrollen fortsætter den nuværende praksis med vejledning af fiskerne indtil juli måned næste år, så de nye regler kan implementeres så lempeligt som overhovedet muligt. Ligeledes er det positivt at man i erklæringen for området, også har medtaget, at Fiskeristyrelsen skal anmode om optagelser til gennemsyn og at styrelsen altid skal oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er. Således man altid ved, hvad der er blevet udtaget til kontrol og på hvilket grundlag.
Selvom kameraovervågningen ikke er Gregers Jacobsens foretrukne, så ser han alligevel muligheder for, at med den øgede fokus på trawlfiskeriet i Kattegat, så vil det på sigt udbrede et større kendskab til netop dette fiskeri og måske kan det ændre flere miljøorganisationers hetz og holdning mod netop denne fiskemetode. Det vil gøre det langt mere legitimt af fiske med trawl, uden altid at skulle mistænkeliggøres af forskellige miljø-gruppers usande og udokumenteret påstande om overfiskeri, ødelagt havbund og Co2-frigørelse når der trawles samt forringelser af biodiversiteten og havmiljøet m.m.
Kameraet giver en oplagt mulighed for at få realtids-data / her-og-nu data ind i den biologiske rådgivning. Således der sikres en sammenhæng mellem de aktuelle fiskerimuligheder og den virkelighed som fiskerne færdes i, med biologernes egen bio-matematik.
Derudover henviser Gregers Jacobsen til, at der ifølge aftalen iværksættes en bred indsats overfor torskebestandens virkelige fjender, som miljøpåvirkningen samt sælerne, der samlet udgør den væsentligste presfaktor overfor blandt andet torsken i vores farvande.
1) For at tilvejebringe grundlaget for en risikobaseret udvælgelse af optagelser udtages der tilfældigt 5 pct. af optagelserne for hvert fartøj til kontrol. Derudover bliver der iværksat en risikobaseret udvælgelse af cirka 5 pct. af optagelserne. Fiskere, der overholder reglerne om udsmid, vil derfor opleve et mindre kontroltryk.
2) Når Fiskeristyrelsen anmoder om optagelser til gennemsyn vil styrelsen oplyse fiskeren om, hvad begrundelsen for gennemsynet er. Således ved fiskeren altid, hvad der er blevet udtaget til kontrol og på hvilket grundlag.
3) Fiskeristyrelsen vil frem til juli 2023 fortsætte den nuværende praksis med vejledning som udgangspunkt frem for sanktionering. Gentagne eller grovere overtrædelser på fartøjsniveau kan dog sanktioneres. Ved tekniske problemer og nedbrud af kameraudstyret kan Fiskeristyrelsen i førstegangstilfælde og ud fra en konkret vurdering tillade, at fiskeriet fortsætter.
4) Fiskeristyrelsen vil operere med en bagatelgrænse for sanktionering af udsmid konstateret på kameraoptagelserne, så mindre uheld mv. ikke sanktioneres. Det indebærer, at i situationer, hvor et mindre antal fisk ryger over bord ved handlinger, der åbenlyst kan tilskrives uheld eller utilsigtede fejlvurderinger, vil der ikke blive sanktioneret.
5) Kamerafartøjerne fritages som udgangspunkt for den tidskrævende last haul kontrol, hvor fiskerens fangst gennemgås og sorteres af fiskerikontrollen.
6) Fiskeristyrelsen vil have fokus på at præcisere, hvilke optagelser der hentes ind til gennemsyn med henblik på at minimere omfanget heraf. I kontrollen indhentes der optagelser fra de seneste fangstrejser i Kattegat.
7) Fiskeristyrelsen undersøger muligheden for på sigt at begrænse omfanget af optagelser gennem bevægelsessensorer. Fiskerierhvervet orienteres løbende om fremdriften.
8) Der er under fiskeriudviklingsprogrammet samlet for 2022 og 2023 afsat 15 mio. kr. til udvikling af selektive redskaber, der kan understøtte fiskerne i at kunne tilpasse deres fiskeri og fortsat have et bæredygtigt fiskeri trods nedgang i vigtige bestande som torsk. Der arbejdes med igangsættelse af forsøgsprojekter med blandt andet mere frit redskabsvalg, hvor flere af kamerafartøjerne vil have mulighed for at deltage.
9) Der arbejdes målrettet på at sikre et mere frit redskabsvalg og andre regellempelser til kamerafartøjerne gennem forsøgsprojekter og dialog med EU-Kommissionen og andre medlemsstater. Der arbejdes ligeledes for at fangstdata fra kameraprojektet i Kattegat løbende kan indarbejdes i den biologiske rådgivning.
10) Der nedsættes en arbejdsgruppe mellem fiskerierhvervet og myndighederne, der skal bidrage til at understøtte fiskernes opgaver som dataansvarlig og dataejer.