Kameraer og DNA-tests til kontrol af discard-fisk

Med de nye EU-regler, der siden janaur i år kræver at fiskerne skal lande alle fisk, også de uønsket fangster, vil der ifølge DTU være brug for at udvikle nye kontrolmetoder, med for eksempel kameraer og DNA-analyser.

Men hvordan kontrollerer man, at alle fisk landes? Og hvordan undersøger man, hvad det er for fisk, der er i masserne af tidligere discard, som nu landes?

Det er nogle af de ting, det internationale forskningsprojekt, DiscardLess, har arbejdet med at undersøge.

»Med landingsforpligtelsen har man rykket en stor del af kontrolbehovet ud til havs, for man skal være sikker på, at der ikke ryger fisk ud igen. Og det er der ikke mange kontrolmekanismer, der kan gøre. I hvert fald ikke med høj grad af dækning. Observatører ombord kan gøre det, sø-kontrol kan til en vis grad gøre det, hvis de er til stede i situationen, og kameraer kan gøre det. Men landingskontrollen vil jo ikke kunne opdage, om der smides fisk ud igen«, siger ph.d. Kristian Schreiber Plet-Hansen, DTU Aqua. Han har i DiscardLess-projektet undersøgt kameraovervågning som en mulig kontrolforanstaltning.

Kameraoptagelser til registrering af arter og størrelse
Ved at installere kameraer på fartøjerne, kan trænede videologgere på kort tid registrere, hvor mange fisk, der smides ud igen, hvilke arter, og den anslåede størrelse. Ud over at det altså fra 1. januar 2019 er imod reglerne at smide mange fiskearter ud igen, er disse data vigtige, når bestandene vurderes til brug for fremtidige kvoter.

Resultater fra et forsøg, hvor en række fiskefartøjer frivilligt fik installeret kameraovervågning, tyder på at kameraer ombord kan have en effekt. F.eks. når det gælder torsk, som fiskerne tidligere skulle smide over bord igen, hvis de havde opbrugt deres torskekvote.

Læs hele DTU Aqua artiklen her »Kameraer og DNA-tests til kontrol af discard-fisk«.