Truslen om EU-sanktioner mod Island, i konflikten om den Nordatlantiske makrel, har ringe eller ingen indflydelse på den islandske fiskeindustri overhovedet.
Både Island og Færøerne havde ellers set et forbud mod landing og salg af deres produkter i EU-havnene, specielt efter anklagerne om, at de overfisker i territorialfarvandet og at fiskeriet ikke er bæredygtigt i forhold til de internationale anbefalinger.
I følge en BBC rapport, som blev udsendt i mandags, fortsætter mange virksomheder deres samhandel, trods det faktum at EU har godkendt en sanktionspakke mod de Nordatlantiske øer. En Sanktionspakke, der hvis den var blevet effektueret, kun ville have flyttet produktionen, snarer end fået den til at ophører, i følge en proffessor fra HB Grandi til BBC.
HB Grandi administrerende direktør Vilhjálmur Vilhjálmsson fortalte til BBC reporteren, at den overvejende del af produktionen går til Rusland og ca. 11 procent til UK . Hvis sanktionerne var slået igennem, ville UK stadig være nød til at opfylde efterspørgslen af torsk via andre kanaler, og HB Grandi ville i så tilfælde være tvunget til at gå til disse kanaler i stedet og den vej igennem alligevel ende med at levere torsken til UK.
Islands Naturfredningsforenings formand Arni Finnsson regner det heller for sandsynligt med sanktioner og regner heller ikke med at de nogensinde bliver sat i værk. Som en kommentar til konflikten og de mulige sanktioner, siger han til BBC ” Økonomiske sanktioner er noget man gør mod Syrien eller mod den tidligere regering i Libyen. Island er et maritimt land, en venlig nation og det virker derfor usandsynligt med sanktioner.”
Nyheden kommer samtidig med at Island fornyligt bebudede en kvotereduktion på 15 procent for 2013, selv om EU og Norge hævder at nedskæringen simpelthen er utilstrækkelig og stadigvæk ikke overholder de internationale anbefalinger.