De tre industriarter tobis, sperling og nordsø-brisling, er tæt på MSC-certificering.
Certificeringen er nu gået ind i sin allersidste fase og den endelige rapport fra certificerings-eksperterne. Når kommentarerne er indarbejdet i rapporten er der efterfølgende en tre ugers klageperiode og derefter kommer så den endelige afgørelse.
Men hvis alle tre arter består hele processen, så vil det med et slag fordoble mængden af MSC-certificerede industrifisk på globalt plan, og kommer der ingen klager inden den 16. marts 2017, betyder det samtidig at MSC-certificeringen bliver klar inden tobis-sæsonen starter.
MSC blev skabt i 1997 af WWF – Verdensnaturfonden og fødevaregiganten Unilever, men har siden 1999 været en uafhængig organisation med en bestyrelse sammensat af folk fra fiskerisektoren, grønne organisationer og forskningsinstitutioner fra hele verden. De første år blev kun relativt få fiskeprodukter solgt med MSC’s blå mærke på, men siden 2006 er interessen steget eksplosivt, både blandt alverdens fiskerier og blandt de supermarkeder, fiskehandlere osv., som sælger fisk til forbrugerne – især i Europa.