Der er udsigt til større fiskekvoter i Nordsøen, så kort blev det fortalt da FiskerForum.dk blev ringet op forleden og jo på flere fronter er der positivt nyt omkring rådgivningen fra den Videnskabelige Rådgivning (ICES).
Rådgivning for Nordsøen, Skagerrak og Kattegat 2023 er nu klar, skriver Fiskeritidende.dk og Danmarks Fiskeriforening og jo der er godt nyt. Der er en positiv udvikling for flere bestande, som forhåbentligt betyder, at efter en række magre år, hvor fiskekvoterne har været for nedadgående for en række arter, at situationen i Nordsøen nu endelig er ved at vende.
Det Internationale Havundersøgelsesråd (ICES) har nu fremlagt den videnskabelige rådgivning, der viser en betydelig fremgang for flere væsentlige bestande. Blandt andet for torsken, hvor ICES anbefaler en stigning af kvoten på 44 procent sammenlignet med 2022, ligesom der generelt også er fremgang for torsk, kuller og hvilling. Den udvikling glæder formanden for Danmarks Fiskeriforening, Svend-Erik Andersen sig over.
I en kommentar til ICES anbefalingen siger han, «Jeg er rigtig glad for, at vi får en god rådgivning for Nordsøen. I årevis har fiskeriet påpeget, at torskebestanden er stigende i Nordsøen, og det afspejler sig endelig i den biologiske rådgivning. Nu skal EU-Kommissionen og ministrene sikre, at den positive udvikling også afspejler sig i højere fiskekvoter,« understreger han.
Det er et økonomisk rygstød
I lyset af de tårnhøje brændstofpriser og ikke mindst omkostningerne forbundet med Brexit, er det helt nødvendigt, at fiskeriet får et økonomisk rygstød, lyder det fra Danmarks Fiskeriforening.
»Brexit og de tårnhøje brændstofpriser er en meget giftig cocktail, der presser fiskeriet helt i bund. Nogle er endda nødt til at blive i havn, fordi brændstofudgifter næsten overstiger indtjeningen. Derfor er et bedre fiskerimuligheder et helt nødvendigt plaster på dét sår. Derfor er det hamrende vigtigt, at fiskekvoterne følger med op. Det er et spørgsmål om overlevelse for mange fiskere. Hvis fiskerne giver op, får det store konsekvenser for hele værdikæden i de dele af Danmark, hvor fiskeriet har stor betydning,« påpeger Svend-Erik Andersen.
Langt bedre rådgivning
Fiskerne i Nordsøen har de seneste år oplevet, at der er mange torsk i Nordsøen. Og det har været en frustrerende situation for mange, der har kæmpet for at undgå at fange torsk. I Danmarks Fiskeriforening peger man derfor på, det er vigtigt, at man arbejder for at forbedre den videnskabelige rådgivning, så der hurtigere reageres på bestandens tilstand, så fiskerimulighederne kan sikres.
»Vi har stået i en vanskelig situation, hvor nogle har fisket deres kvoter op langt hurtigere end planlagt, fordi der simpelthen er flere fisk i havet, end biologernes rådgivning viste. Derfor er det vigtigt, at dataindsamlingen bliver endnu bedre, ligesom vi mener, at fastsættelsen af fiskekvoterne i højere grad skal baseres på realtids-data. Sådan kan vi sikre, at der hele tiden er balance mellem kvoternes størrelse og fiskene i havet. Og mere viden og bedre brug af data er en gevinst for både fisk og fiskere,« understreger formanden for DFPO, Svend-Erik Andersen.
Bekymring for Kattegat
I Danmarks Fiskeriforening er man dog også bekymrede for konsekvenserne af rådgivningen for arter som tunge, torsk og hvilling i Kattegat, hvor udviklingen desværre går i den helt forkerte retning.
Se alle Rådgivningen for 2023 her:
- Torsk (Nordsøen og Skagerrak) – 22.946 tons +44 % ift. TAC 2022
- Kuller i (Nordsøen, Skagerrak og vest for Skotland) – 137.058 tons +160 % ift. TAC 2022
- Mørksej (Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og vest for Skotland) – 58.912 tons +18,7% ift. TAC 2022
- Hvilling (Nordsøen og østlige Kanal) – 110.172 tons +25 % iftt. rådgivning 2022
- Kulmule (Nordlig bestand) – 83.130 tons +11 % ift. rådgivning 2022
- Rødspætte (Nordsøen og Skagerrak) – 150.705 tons +5,8% ift. TAC 2022
- Tunge (Nordsøen) – 9.152 tons – -40% ift. TAC 2022
- Pighvar (Nordsøen) – 2.432 tons — -33 % ift. rådgivning 2022
- Skærising (Nordsøen, Skagerrak og Østlige Kanal) – 1.313 tons — -8,9 % ift. rådgivning 2022
- Slethvar (Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Engelske Kanal) – 1.315 tons — -30% ift. rådgivning 2022
- Rødtunge (Nordsøen, Skagerrak og Østlige Kanal) – 2.960 tons — -7,7% ift. rådgivning 2022
- Ising (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) – 29.249 tons
- Grå knurhane (Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østlige Kanal) – 5.846 tons
- Brosme (Nordsøatlanten) – 7.821 tons – Rådgivning for hvert af årene 2022-2023
- Lange (Nordsøatalnten) – 15.092 tons – Rådgivning for hvert af årene 2022-2024
- Lyssej (Nordsøen, Skagerrak og Kattegat) – 1.828 tons – Rådgivning for hvert af årene 2022-2024
- Torsk (Kattegat) – 0-kvote
- Tunge (Kattegat, Skagerrak og Vestlige Østersø) – 504 tons — -29,5 % ift. TAC 22
- Pighvar (Skagerrak og Kattegat) – 269 tons +20% ift. rådgivning 2022
- Hvilling (Skagerrak og Kattegat) – 676 tons – -27% ift. rådgivning 2022
- Sild (Skagerrak, Kattegat og vestlige Østersø) – 0-kvote
- Sild (Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og østlige Engelske Kanal)- 414.886 tons – -5,6% ift. TAC 2022
