ICES (Det Internationale Havundersøgelsesråd) rådgivning for 2024, lyder på en kraftig nedskæring af sildekvoterne med omkring 50 procent, i forhold til 2023, og en reducering af brislinge-fiskeriet samt fortsat nul-fangst efter torsk i den Østlige del af Østersøen.
Både havbiologer, ngo’er og småfiskere har hurtigt reagerer med opfordringer til omgående handlinger fra beslutningstagernes side.
Det samme gør Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri (FSK-PO), der også påpeger at trawlfiskeriet efter rødspætter, skal have reduceret deres bifangskvote af torsk, som de mener også kan være med til at genoprette bestanden af torsk.
Foreningen, for de få danske garnfiskere der er tilbage i Østersø-området, henviser til at biologerne i ICES ikke længere, alene skyder skylden på fiskeriet som synderen for, at torskebestand ikke kommer sig. Men måske også i højere grad skyldes de forringelser af økosystemet og havmiljøet, vi har været vidne til i de sidste mange år.
En udelukkelse af trawlfiskeriet vil ikke redde garnfiskeriet i Østersøen
For problemet med både Skarv og sæler, tager ICES ikke højde for i deres anbefalinger. Så selvom man forbyder trawlfiskeriet i både Vestlig og Østlige Østersø, så vil dette ikke komme det passive fiskeri til gode, så længe man ikke ansvarligt tager hånd om ét af Østersøens andet helt store problemmer, udover udledninger af kvælstof og fosfor samt kloak-overløb – nemlig de forslugne Skarv og Sæler.
I et notat til Folketinget fra februar i år, oplyser biologer fra DTU Aqua nemlig, at man i forsøg i den vestlige Østersø har vist at skarven spiser næsten 60 procent af de torsk, man satte ud. Det fremgår da også af notatet at skarverne kan være med til at holde bestanden af torsk og fladfisk langs kysten på et meget lavt niveau og dermed hindre et fornuftigt og bæredygtigt fiskeri.
Tilsvarende har man også igangsat undersøgelse af udbredelsen af sælernes lever-orm (parasitter) hos torsken i Østersøen. Så udover at sælerne spise rigtig mange fisk i Østersøen, og de inddirekte, med det store antal sæler der findes her, lægger et kraftigt pres på fiskebestandene, så inficerer de også deres omgivelser med parasitter gennem deres ekskrementer, der når de rammer havbunden indgår naturligt i fødekæden og dermed er årsag til at bunddyr og fisk bliver inficeret af disse orm.
Skarv og Sæler kommer man ikke udenom, hvis man skal tale om Østersøens overlevelse
Fokus bør derfor i langt højre grad rettes imod netop disse fugle og havpattedyr, inden man lægger skylder over på erhvervsfiskerne og deres fiskemetoder.
Hvis ikke der reguleres kraftigt af skarv og sæler her, så nytter det ikke at garnfiskere og linefiskere ser chancen for at få hele Østersøen som deres helt eget fiskevand, uden indblanding af trawlfiskeriet. For antallet af skambidte fisk og ødelagte garnredskaber, vil langt overskygge værdien af den fangst der kan ilandbringes her fra garnfiskerne. Nedgangen i antallet af både trawlere og garnbåde, der fisker fra Bornholm er i dag så få, at de næsten kan tælles på én hånd.
