Det har været lidt svært at forstå, hvad ministerens mening egentlig var, da han kom frem med, at han havde fået tilladelse i EU til at indføre kameraovervågning på hummertrawlerne i Kattegat, skriver Erik Flyvholm fra Fiskernes Forbund i et partsindlæg.
Erik Flyvholm undre sig over, at for først så udtalte ministeren, at det ikke var fiskerne, men fiskene der skulle monitoreres. Men da ministerens egen kontorchef Nis Christensen senere besvarede Fiskernes Forbunds forespørgsel til ministeren oplyste han, at kameraovervågningen skulle styrke kontrollen med overholdelse af landingsforpligtelsen – altså at fiskerne overholder denne forpligtelse. Og vupti – så ændrede ministeren igen holdning og var nu pludselig fuldstændig enig i, at dette var grunden.
I Jyllands-Posten af 23. februar 2020 gentog fiskeriminister Mogens Jensen, at det var fiskene der skulle monitoreres og ikke fiskerne. Forvirringen er derfor helt og aldeles total hos ministeren.
Det ligger fast, at kameraovervågningen i sig selv ikke giver flere torsk i Kattegat, når man fastholder landings-forpligtelsen. Denne forpligtelse ligger nemlig en fuldstændig hindring i vejen for, at de torsk der er i trawlet, må genudsættes.
Hvis ministeren ikke ved det, så ved hans embedsmænd dét, at man ikke kan fange jomfruhummer i trawl uden også at bifange nogle ganske enkelte og få torsk.
Så hvad er det, ministeren egentlig vil opnå med dette krav om kamera-overvågning? Vil han forbyde al trawlfiskeri efter jomfruhummer i Kattegat, for at beskytte torskebestanden her ? Eller ligger der en helt anden dagsorden bag, nemlig at al hummerfiskeri i dette område udelukkende skal foregå med tejner – helt i tråd med anbefalingerne fra »Bevar mig vel – organisationerne (de Grønne), sådan som de har forsøgt at gennemtvinge i årevis.
Måske burde ministeren istedet følge fiskernes ønske om udvikling og afprøvning af selektive redskaber – og ikke bare helt enøjet følge de grønne organisationers vidtløftige tanker og ønsker.
