Det er helt åbenbart velbegrundet, at tobisen også kaldes sandålen.
Det ser vi i her i begyndelsen af tobissæsonen, der ellers skulle have været kendetegnet ved et meget aktivt fiskeri efter de rigelige mængder fisk, der findes i havet – eller rettere i sandbunden!
Men sandålen har altså indtil nu – i hvert fald indtil dette skrives – ikke ønsket at komme op af sandet og lade sig fange.
Vi regner med, at det er det usædvanligt kolde vand, der holder fisken i sandet. Men reelt er der jo ingen, der rigtig ved noget eksakt om, hvad der styrer sandålens opførsel.
Men vi kan konstatere, at fiskeriet er omkring en måned forsinket, hvilket også kan ses på olieindholdet og de landede fisks sammensætning i det hele taget.
Nu er vi meget spændt på, om tobissæsonen som sædvanlig klinger af omkring Sankt Hans. Så vil vi komme til at opleve et meget hektisk fiskeri her op til.
Eller om forsinkelsen resulterer i, at der vil være fisk at fange helt hen til 1. august, hvor der ikke må fiskes mere.
Det vil selvfølgelig give et mere roligt fiskeri, men mange af industrifiskerne har jo planlagt at skulle i gang med sildefiskeri sidst på sommeren, og så kan det komme til at knibe med at kunne nå at fange skibets kvote af tobis.
Heldigvis har man jo så mulighed for at leje sine fisk ud til skibe, som gerne vil fortsætte tobisfiskeriet.
Prisfald på sigt
Fiskeriet i Peru startede d. 17. maj, og de første rapporter, der er indløbet efter 4-5 dages fiskeri, tyder på, at der er tale om et godt fiskeri med et olieindhold i fisken på 4-5%.
Det vil formentlig betyde et fald i verdensmarkedsprisen på fiskemel, men det vil nok ikke slå igennem før hen på sensommeren, hvor melet fra Peru kommer til Europa.
