Alt mens snakken og diskussionen går omkring den manglende torskebestand i Vestlige Østersø og Kattegat blandt biologer og fiskere, så sker der mystiske ting i Øresund.
Alvoren er ellers ikke til at tage fejl af, for fiskere der tidligere i Vestlige Østersø kunne fange så mange fisk, at man sagtens kunne opretholde en anstændig indtjening, er nu kvotemæssigt sat helt tilbage. Nu må man kun fange hvad der svarer til en fjerdedel af sidste års kvote.
Det skrev Amagernyt sidste år ved denne tid.
Fiskerne ud for Kastrup Havn og Dragør Havn, var ramt af betydelige kvotenedskæringer og fiskeriet, som for bare 15 år siden var fornuftigt, er i dag svundet ind til en tiendedel af hvad det var tidligere. Og meldingen er samtidig at alle fisk nærmest er forsvundet i alle de indre farvande.
Men nu lyder der nye toner
Overraskende har man ved Øresundsakvariet konstateret store mængder af små juvenile torsk hele efteråret. Fangstmængden er af en sådan størrelse, at det tyder på at torskens gydning i januar til marts 2020 har været usædvanlig succesfuld, hvilket lover godt for fremtidens bestand af torsk i både Øresund og Kattegat.
Det skriver Øresundsakvariet under Københavns Universitet i en meddelelse.
i en meddelelseI månederne fra august til nu i december har havbiologer og skoleklasser på Øresundsakvariet konstateret usædvanlige store mængder af torskeyngel på mellem 5 til 15 cm i ålegræsengene på det lave kystnære vand i Øresund. Flere gange om ugen har akvariet haft især gymnasieklasser med ude og undersøge de frodige ålegræs-enge omkring Helsingør og tendensen er klar – torskeynglen har i 2020 haft usædvanligt gode kår. Nogle gange har der været hundredevis af de små torskeyngel i voddet, hvor man på et »normalt år« kun har et par torskeyngel i hvert vodtræk.
Usædvanlige mængder af torskeyngel
Jens Peder Jeppesen, akvariechef og marinbiolog på Øresundsakvariet forklarer, »Det er helt naturligt at se store variationer i størrelsen af de forskellige fiske-årgange f.eks. konstaterede vi også i 2012 samt i 2019 usædvanlige mængder af torskeyngel men her i 2020 har mængderne været højere end vi nogensinde før har konstateret,« fortæller han. »Vi bliver altid nervøse, når vi oplever så store fangster af nogle bestemte arter inde på lavere vand, da det potentielt kan betyde iltsvind i bundvandet længere ude. Men efter et kig på torskeynglens kondition, maveindhold og almene tilstand tyder det nu mere på, at de bare var trukket ind på ålegræs-engene, hvor der er gode skjulesteder og fødeforhold imellem ålegræs-plantens stængler.«
Mængden af torskeynglen er ikke kun lokalt
Den tanke har Akvariechefen og Marinbiologen fra Øresundsakvariet haft. Derfor har han talt med kollegaer og ruse-fiskere, både på den danske og den svenske side af Øresund, og her lyder det samstemmende, at 2020 har været en usædvanlig god ynglesæson for torsken. Og Jens Peder Jeppesen viger da heller ikke tilbage for at spå, »At hvis bare en lille del af disse torsk overlever de næste år vil erhvervsfiskere, sportsfiskere og naturen som helhed om 4 til 5 år opleve en voksende bestand af voksne torsk, som igen vil kunne gyde rigeligt til de kommende generationer af torsk.«
Mange andre steder i Danmark klager man over manglende torskebestande eller magre og udsultede torsk og alt for mange strandkrabber i de kystnære miljøer. I Øresund kan vi stadigvæk konstatere en fin og meget vigtig balance ml. top og bund i økosystemet dvs. vi har en fin bestand af både top-rovdyr som torsken og en balanceret bestand af strandkrabber m.m. Denne balance mellem top og bund er uhyre vigtig for et velfungerende hav og tages der led ud af fødekæderne kan det på sigt få katastrofale konsekvenser i mange år fremover.
I teori og praksis styrer torsken Øresunds økosystem. Uden torskens tilstedeværelse øges antallet af f.eks. strandkrabber og denne art kommer til at dominere og ødelægge andre dele af økosystemet f.eks. tilstedeværelsen af ålegræs. Strandkrabben hiver nyspirede ålegræsplanter op af sandet, spiser umådeholdent løs af de vigtige »gartnere« på ålegræssets stængler f.eks. dyndsnegle og tang-lus og ålegræsset kommer efterhånden til at mistrives og vanrøgtes og går i værste fald ned i udbredelse langs de kystnære områder.
Da ålegræsengene langs kysterne er nogle af torskeynglens vigtigste skjulesteder kan dette altså give torskepopulationerne dårligere vilkår og den onde spiral er hermed startet.
Se videoen her med torskeyngel i Øresund