Den hollandske åleforsker Willem Dekker – en af Europas førende eksperter og tidligere formand for ICES – mener, at det ikke længere giver mening at klassificere den europæiske ål som kritisk truet. Han var selv hovedarkitekten bag EU’s åleregulering fra 2007, som kræver, at mindst 40 % af blankålene i hvert medlemsland årligt overlever – et mål baseret på forsigtighedsprincippet.
Læs den interessante påstand på Fiskeritidende.dk i artiklen – »Det giver ikke længere mening at kategorisere den europæiske ål som kritisk truet«.
Willem Dekker skriver videre, selvom ålebestanden stadig er lav sammenlignet med for 50 år siden, har den ikke været i konstant nedgang de seneste år. Der er tegn på stabilisering og begyndende fremgang i glasålsmængderne siden 2011. Dekker påpeger dog, at årsagerne til bestandens oprindelige nedgang stadig er uklare, og at både fiskeri, habitatforringelse og ændringer i havmiljøet kan have spillet en rolle – uden at man med sikkerhed kan udpege én hovedårsag.
Dekker mener ikke et totalforbud mod ålefiskeri er løsningen
Ifølge ham er det vigtigere at sikre, at dødeligheden holdes nede og at landene overholder forpligtelsen om 40 procents overlevelse. Et totalforbud i dag vil blot føre til ulovligt fiskeri og manglende kontrol. Han mener også, at grønne organisationer og politikere fejlagtigt fokuserer for ensidigt på fiskeri som synderen, og at det virkelige problem er, at mange lande ikke lever op til deres egne løfter i åle-forvaltningen.
Han afviser desuden sammenligningen mellem ålefiskeri og jagt på truede pattedyr og kritiserer IUCN’s kategorisering som misvisende. Ifølge ham er ålen ikke ved at uddø, og bestanden kan genoprettes relativt hurtigt – hvis dødeligheden håndteres bredt og effektivt.
