Skal hjælpen komme som lavere moms, skattelettelser og eller kontante checks til de svageste? Det er spørgsmålet, for stigende priser i supermarkederne er blevet et politisk minefelt. SVM-Regeringen og oppositionen er enige om problemet – men dybt uenige om løsningen.
Mens regerings partiet Socialdemokraterne og Moderaterne hælder mod målrettede fødevarechecks til lavindkomstgrupper og studerende, foretrækker Venstre istedet at sænke momsen generelt og samtidig give skattelettelser, dog først efter næste valg. Samtidig advarer embedsmænd og økonomer om, at ændringer i momssystemet, både vil blive teknisk tungt men også politisk risikabelt.
Fødevarecheck som akut svar
Ifølge et oplæg, som Jyllands-Posten har set, vil regeringen uddele skattefri fødevarechecks til udvalgte grupper. Børnefamilier, hvor begge forældre tjener under 500.000 kroner om året, kan få 5.000 kroner ekstra, mens familier med én højere indkomst må nøjes med 2.500 kroner. Enlige forældre, arbejdsløse, modtagere af sociale ydelser og folkepensionister med begrænset formue er også blandt modtagerne.
I alt vil ordningen koste omkring 4,5 milliarder kroner, heraf 50 millioner til administration. Baggrunden er klar: Siden 2022 er fødevarepriserne steget med omkring 24 procent, ifølge en delanalyse fra Erhvervsministeriet.
Finansminister Nicolai Wammen har signaleret, at en aftale er nært forestående. Men allerede nu er forhandlingerne præget af politisk splittelse. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har forladt bordet, mens regeringen forhandler videre med blandt andre SF, Radikale, Enhedslisten og Konservative.
Statsministeren har ifølge Berlingske ikke set lavere fødevaremoms som nogen vindersag her og nu.
I stedet foretrækker regeringen en målrettet løsning, der rammer de hårdest pressede husholdninger direkte.
Moms på fødevarer: Et strukturelt opgør
Parallelt med forhandlingerne om fødevarechecks genåbnes en større principiel debat: Skal Danmark bryde med sin mangeårige model med én ensartet momssats på 25 procent?
Flere EU-lande bevæger sig i den retning. Sverige har varslet en midlertidig nedsættelse af fødevaremomsen fra april 2026, og Østrig følger efter fra juli samme år. I Danmark drøftes nu to modeller: enten en generel nedsættelse af momsen på alle fødevarer eller en selektiv nul- eller lavmoms på bestemte varer som frugt og grønt.
Begge modeller er tilladt efter EU-retten, men Finansministeriet advarer om betydelige tekniske og administrative udfordringer. Differentierede satser kræver nye it-systemer, præcise varedefinitioner og løbende kontrol for at undgå gråzoner. Derfor vurderes en hurtig ændring som urealistisk.
Indtil videre hælder regeringen derfor mod midlertidige, ikke-momsmæssige løsninger – først og fremmest kontante tilskud.
Venstre vil sænke moms og skat – formentligt først efter valget
Hos Venstre er kursen en anden. På partiets landsmøde i Odense fremlagde formand Troels Lund Poulsen et valgoplæg med lavere moms på fødevarer og en sænkning af selskabsskatten fra 22 til 20 procent.
Partiet vil indføre et differentieret momssystem, særligt målrettet »sunde« basisvarer. Målet er at gøre dagligvareindkøb billigere for alle og samtidig fremme sundere kostvaner. Hvad der præcist skal defineres som sundt, er dog endnu uklart.
Samtidig foreslår Venstre skattelettelser til erhvervslivet for at styrke investeringer og vækst. Ifølge De Økonomiske Råd kan selv små justeringer i selskabsskatten på sigt løfte BNP mærkbart.
Men reformerne er betinget af et regeringsskifte. Før næste folketingsvalg vil Venstre ikke kunne føre planerne ud i livet, og udmeldingen ses også som en markering over for partiets nuværende regeringspartnere.
Mens politikerne forhandler om checks, skattelettelser og differentieret moms, står én ting klart: Debatten om fødevarepriser handler ikke kun om økonomi, men også om, hvilke fødevarer samfundet ønsker at fremme.
Hvis der åbnes for lavere moms på »sunde« varer, bør fisk og skaldyr naturligt indgå i overvejelserne som en central del af både dansk kost, sundhedspolitik og fødevareproduktion. Ellers risikerer reformen at blive endnu et teknisk kompromis uden sammenhæng med hverken ernæring, klima eller danske erhverv – i en tid hvor både forbrugere og producenter har brug for klare og langsigtede rammer.
