DTU Aqua undersøger, om betonrev kan blive et bæredygtigt og effektivt supplement til traditionelle stenrev – de første undervandsoptagelser viser allerede torsk og andre arter ved de nye strukturer.
Et nyt forskningsprojekt i Køge Bugt skal give svar på et af de mest omdiskuterede spørgsmål inden for dansk marin naturgenopretning: Hvilken type kunstige rev skaber mest liv på havbunden – sten eller beton?
DTU Aqua og foreningen Køge Bugt Stenrev gennemfører i øjeblikket de første store undersøgelser af, hvordan fisk og andre organismer bruger de nyetablerede rev. Projektet er en del af Circle Reef, der i foråret 2025 lagde både stenrev og særligt designede betonmoduler ud på 10 meters dybde ud for Køge.
De opsatte undervandskameraer har allerede fanget torsk og flere andre arter på optagelserne – et tidligt tegn på, at revene fungerer som nye levesteder i det belastede kysthav.
Kameraer følger livet på revet – hele efteråret
Fra september til november 2025 har forskere og studerende fra DTU Aqua samt internationale universiteter sejlet Køge Bugt tyndt for at indsamle videodata.
Undersøgelsen følger et BACI-design (Before-After / Control-Impact), hvor man sammenligner revområderne med kontrolsteder uden rev – og med forundersøgelser lavet i 2023.
I alt er seks områder undersøgt:
- 2 stenrev
- 2 betonrev
- 2 kontrolområder uden rev
Kameraerne filmede korte optagelser hver time i dagslys, og selvom efterårsblæsten forsinkede feltarbejdet, lykkedes det at gennemføre overvågningen.
Nu venter den detaljerede analyse, der skal vise:
- hvilke arter der indvandrer først
- om fisk opholder sig forskelligt ved sten og beton
- hvordan biodiversiteten udvikler sig over tid
- om beton kan måle sig med – eller måske overgå – de traditionelle stenrev
Denne viden bliver central for fremtidige naturgenopretningsprojekter, ikke mindst fordi beton kan fremstilles lokalt og dermed reducerer CO₂-belastningen, som ofte er høj ved import af store sten fra udlandet.
Hvorfor overhovedet betonrev? Et spørgsmål om natur – og om bæredygtighed
Danske havområder har i årtier mistet stenrev som følge af stenfiskeri og kystindgreb. Mange af de arter, der er knyttet til hårdbund – bl.a. torsk – har derfor mistet skjulesteder og jagtområder.
Stenrev har i en årrække været brugt som naturgenopretning, og flere projekter i Roskilde Fjord, Vejle Fjord, Als og Læsø har vist, at:
- torsk vender tilbage
- biodiversiteten stiger markant
- rev giver nye levesteder til småfisk og bunddyr
Men sten er dyre at transportere – og svære at skaffe i store mængder.
Derfor er spørgsmålet aktuelt
Kan beton blive et realistisk og bæredygtigt alternativ i danske farvande? Det er netop det, Circle Reef skal dokumentere.
Foreløbige optagelser lover godt for havmiljøet
Enkelte af undervandsoptagelserne viser allerede torsk, der står i læ under betonelementerne. Det første tegn på, at revet skaber struktur, som fisk hurtigt tager i brug. Men forskerne afventer nu fuld analyse af alle timerne af videomateriale.
I efteråret 2026 gentages hele undersøgelsen for at måle udviklingen over tid.
DTU Aqua fremhæver selv, at projektet betyder et gennembrud for havgenopretning i Danmark:
»Feltarbejdet i 2025 markerede en vigtig milepæl for Circle Reef-projektet. Med kameraundersøgelserne og BACI-designet har vi nu grundlaget for at vurdere, hvordan fisk og andre organismer indvandrer på kunstige rev. Vores resultater beskriver, hvilke strukturer der bedst kan fremme marint liv i Køge Bugt.«
Circle Reef: Støttet af Velux Fonden og EU
Projektet er finansieret af Velux Fonden og EU-programmet Ocean Citizen og udføres i et samarbejde mellem:
- DTU Aqua
- DTU Sustain
- Foreningen Køge Bugt Stenrev
- Rådgivningsvirksomheden WSP
Betonklodserne fjernes igen, når forsøgsperioden er slut, fordi permanente betonrev endnu ikke kan godkendes.
Konklusion: Et lille rev – et stort potentiale
Circle Reef-projektet kan få stor betydning for fremtidens danske havnatur. Hvis betonrev viser sig at fungere lige så godt som sten – eller måske endnu bedre – kan de blive en central brik i national restaurering af hårdbundshabitater, der er afgørende for blandt andet torskens tilbagevenden.
Resultaterne fra 2026 bliver derfor særdeles interessante. De kan være med til at afgøre, hvordan vi i Danmark skal bygge rev i fremtiden – og hvilke materialer der giver mest havliv for pengene.
