Når nytårsklokkerne ringer ind til 2027, forventes der at være **markant flere torsk i Nordsøen**, end der er ved indgangen til 2026. Ifølge den videnskabelige rådgivning skyldes det den balancerede linje, som EU’s ministerråd har lagt i kvotefastsættelsen for fiskeriet i Nordsøen og Skagerrak i 2026 – en tilgang, som Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) bakker op om.
– Vi går ind i et 2026, hvor danske fiskere må leve med en nedgang i torskekvoten på 44 procent i Nordsøen og Skagerrak, og det vil naturligvis kunne mærkes. Det afgørende er dog, at vi fortsat kan fiske efter de mange andre arter, som trives rigtig godt derude, siger Svend-Erik Andersen, formand for DFPO.
Torsk indgår som bifangst i langt de fleste fiskerier i Nordsøen. Derfor er det helt centralt, at der er fastsat en torskekvote, så bifangster ikke spænder ben for fiskeriet efter arter som eksempelvis kuller, kulmule, jomfruhummer og rødspætter, der i disse år klarer sig stærkt.
– Vi arbejder med naturen, og derfor er det helt normalt, at bestande går op og ned. Ser man nærmere på den videnskabelige rådgivning og lægger de forskellige torskearter i Nordsøen sammen, så er der mange flere gydemodne fisk i dag end i 80’erne, hvor EU’s fælles fiskeripolitik blev indført, siger Svend-Erik Andersen.
Torskefamilien har det godt
Ud over nedgangen i torskekvoten følger der også en mindre reduktion i kvoterne for kuller og rødspætter i Nordsøen og Skagerrak, som i disse år ligger højt. Til gengæld er der mere uro omkring mørksej, hvor kvoten falder med knap 25 procent. Samtidig bliver kvoterne på sild i Nordsøen og makrel også reduceret væsentligt.
Det ændrer dog ikke ved, at flere arter i torskefamilien fortsat klarer sig godt. Det gælder blandt andet hvilling, hvor kvoten øges med 42 procent.
– Kvotefastsættelsen for torskefisk i 2026 viser, at den ansvarlige forvaltning af fiskebestandene virker efter hensigten. Vi passer på bestandene, høster dem fornuftigt og holder os inden for de biologisk sikre grænser, som anbefales af videnskaben, siger Svend-Erik Andersen.
Masser af fisk i havet
Han peger samtidig på, at Europas fødevareforsyning bør fylde mere i debatten, og at der er brug for en mere nuanceret samtale om fiskeriet.
– Det er et faktum, at der stadig er mange fisk i Nordsøen og Skagerrak, som vi både kan og skal høste af. Fisk er nogle af de sundeste, mest klimavenlige og mindst miljøbelastende fødevarer, vi kan spise. Alligevel breder der sig en opfattelse af, at havet er tømt for fisk – og det passer simpelthen ikke, siger Svend-Erik Andersen, der også understreger, at forvaltningen af fiskebestandene ofte er bedre end sit rygte.
– Netop EU’s fælles fiskeripolitik og samarbejdet om kvoter mellem EU, Norge og Storbritannien viser, at der er vilje til at forvalte bestandene ansvarligt. Derfor kan vi sige, at den balancerede tilgang er en gevinst for både forbrugere, havnaturen og fiskeriet, siger Svend-Erik Andersen.
Kilde DFPO
