I de norske farvande findes der omkring 50 forskellige krabbearter og nogle af dem er velkendte, andre er mere sjældne, men der kommer stadig nye til. Måske dukker der endnu flere nye arter op i fremtiden – hvem ved..
Krebsdyr / krabber spiller en vigtig rolle i havet, for de er talrige og findes overalt i saltvand. De fungerer som en vigtig mellemstation mellem alger og større dyr, idet de er føde for rovdyr og hjælper med at holde havbunden ren.
Krabber er blandt de største krebsdyr der findes, og deres størrelse kan variere meget. Nogle er kun få millimeter store, mens andre kan måles i meter. Deres udseende varierer også meget – nogle er farverige, mens andre igen er godt kamuflerede.
Sommeren er højsæson for at observere livet i havet og i år har det norske projekt »Dugnad for havet« ekstra fokus på krabber og krebsdyr – både de velkendte og de lidt mindre kendte.
Krabbernes superstjerner
Strandkrabben er en af de mest kendte krabber. Den lever på lavt vand, mindre vand fem meter, og fanges ofte af børn, der leger på stranden. Strandkrabben er meget tilpasningsdygtig og kan trives i forskellige temperaturer og saltholdighed.
»Vores europæiske strandkrabbe er en af verdens mest berygtede invasive arter. Den er en rigtig overlever,« siger havforsker Gro van der Meeren. Strandkrabben findes nu på fem kontinenter.
Taskekrabben lever normalt lidt dybere end strandkrabben. Om sommeren kan de dog findes i tidevandszonen, hvor de spiser rur og blåmuslinger ved højvande. Taskekrabberne skifter skal sent om sommeren, og parring sker lige efter hunnerne har skiftet skal.
Taskekrabber kan producere op til 3.000.000 æg, mens strandkrabber kan producere op til 500.000 æg.
De mindre kendte krabber
Svømmekrabber er en anden spændende art. De lever lidt dybere end strandkrabber og er dygtige svømmere. Deres bagben er fladere og rundere, hvilket gør dem i stand til at svømme hurtigt.
Pyntekrabber, som også kaldes maskeringskrabber eller dekoreringskrabber, skiller sig ud med deres pæreformede krop og dekorative udseende. De pynter sig med alger, svampe og skaller og ligner derfor mere sten end krabber.
Ertekrabben og stankelbenskrabben er blandt de mindste krabber
Ertekrabben lever i symbiose med blåmuslinger, mens stankelbenskrabben, der ligner en edderkop med sine lange ben, ofte er dækket af alger.
Hårkrabben og marmorkrabben er mestre i kamuflage. Hårkrabben er dækket af hår, mens marmorkrabben har farver og mønstre, der gør dem næsten usynlige på havbunden.
Dybvandskrabber
Rombekrabben og heksekrabben lever på større dybder. Hannen af rombekrabben har lange kløer, mens heksekrabben kamuflerer sig ved at bære tang eller affald på ryggen.
Snøkrabben er en relativt ny art i norske farvande, der har spredt sig naturligt til Barentshavet.
Fremmede krabbearter
Den røde kongekrabbe blev indført i Barentshavet i 1960’erne og har siden spredt sig langs kysten. Den kan veje op til 8 kilo og trives bedst i koldt vand.
Penselkrabben og den asiatiske strandkrabbe er invasive arter fra Asien, der allerede har spredt sig til Danmark og Norge. De kan påvirke lokale arter og økosystemer negativt.
Ullhåndskrabben er en anden invasiv art, der kan leve både i saltvand og ferskvand. Den er blevet set ved udløbet af Glomma og i Drammensvassdraget.
Endnu ikke etablerede arter i Norden
Den amerikanske steinkrabbe og den amerikanske hummer er endnu ikke etablerede i Norge, men de kan muligvis sprede sig hertil i fremtiden.
Hvis du ser en krabbe eller et krebsdyr, der ser anderledes ud, så meld det gerne via »Dugnad for Havet«. Du kan hjælpe havforskerne ved at tage et billede af fundet og beskrive det detaljeret.
Det norske projekt »Kysthjelperne« er et folkeforskningsprojekt, der indsamler information fra folk langs kysten. Ved at registrere dig og rapportere dine fund, kan du bidrage til vigtig forskning om økosystemerne i havet.
