Ny norsk forskning viser, hvordan lys, vind og omrøring i havet afgør, hvornår planktonet blomstrer og dermed hvordan hele fødekæden fra dyreplankton til fisk påvirkes.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no blandt andet om her
Set fra satellit kan det ligne grønblå hvirvler i havet. Men det, der ligner farvede skyer i vandet, er i virkeligheden massive opblomstringer af planteplankton, selve fundamentet for livet i havet.
En kraftig planktonopblomstring i Barentshavet har for nylig været så markant, at den kunne ses helt fra verdensrummet. Nu viser nye analyser fra Havforskningsinstituttet i Norge, hvordan disse »planktonfester« egentlig opstår og hvorfor de nogle år bliver svagere end andre.
Starter tidligere end man troede
I to år – 2020 og 2021 – indsamlede forskningsbøjer data i Norskehavet. Bøjerne drev med havstrømmene og målte blandt andet mængden af klorofyl, som afslører hvor meget planteplankton der findes i vandet. Analyserne viser, at forårets store planktonopblomstring faktisk begynder forsigtigt allerede i februar måned.
Men det afgørende startskud afhænger af én ting: lys.
Lys og lagdeling er nøglen
Om vinteren bliver overfladevandet koldt og tungt. Det synker ned og skaber kraftig omrøring i havet. Dermed bliver vandet blandet i dybe lag. Planteplankton kan kun vokse, når det får nok lys til fotosyntese. Det sker først, når omrøringen aftager, og det såkaldte blandingslag bliver mere overfladenært. Når planktonet opholder sig tættere på overfladen, får det lys nok til at vokse eksplosivt.
Med andre ord: Ingen stabil overflade – ingen planktonfest.
Vinden ødelagde festen i 2021
Der var markant mindre planteplankton i Norskehavet i 2021 sammenlignet med 2020. Forklaringen ser ud til at være stærk og kold vind i april 2021. Vinden blandede vandet dybere end normalt, så planktonet fik kortere tid i lyset ved overfladen. Resultatet blev en senere og svagere opblomstring.
Når planteplanktonet vokser mindre, påvirker det også dyreplanktonet, som lever af det. Og dermed forplanter effekten sig op gennem hele fødekæden.
Næringsstoffer nedefra holder festen i gang
For at opblomstringen kan blive kraftig, kræves der tilførsel af næringsstoffer – især nitrat – fra dybere vandlag. Ifølge forskerne kan tilførsel af næringssalte fra dybet næsten fordoble produktionen af planteplankton.
Uden denne tilførsel ville opblomstringen hurtigt »brænde ud«, når planktonet har opbrugt næringsstofferne i overfladevandet.
Hele havets fødekæde afhænger af det
Planteplankton kaldes ofte »havets græs«. Det er grundlaget for hele det marine økosystem: Planteplankton → dyreplankton → fisk → større fisk og havpattedyr.
Hvis planktonproduktionen falder eller forskydes i tid kan det give problemer højere oppe i fødekæden. Mange fiskearter har tilpasset deres gydning til den normale timing af forårsopblomstringen. Kommer opblomstringen senere eller svagere, kan det betyde dårligere fødegrundlag for fiskeyngel.
Klimaforandringer spiller ind
Forskningen viser også, hvor følsomt systemet er over for ændringer i temperatur og vindforhold.
Ændringer i klimaet kan påvirke:
- Hvor dybt vandet blandes
- Hvor hurtigt overfladen stabiliseres
- Hvornår planktonet får nok lys
Dermed kan klimaforandringer indirekte påvirke hele økosystemet i havet – fra mikroskopisk plankton til kommercielt vigtige fiskebestande.
