Man skulle næsten tro det, for professor Stiig Markagers (Aarhus Universitet) har tidligere været ude med, at udledninger der havner på havets bund, igen og igen vil give iltsvind – der frigives næringsstoffer, der giver ny algevækst mv, og på den måde giver det problemer år efter år, i flere årtier, ja – sågar i århundrede.
Men hvorfor skulle netop dét være anderledes for de enorme mængder slam og næringsstoffer der blev udledt de seneste næsten 100 hundrede år fra 1900 til 1990, hvor rigtig meget mere end i dag blev udledt? Og hvorfor er det nu KUN det nutidige landbrugs skyld – Har man fejet »Det store miljøsvineri« ind under gulvtæppet?
Det spørger tænketanken for de grønne erhverv »Growz« om
Tænketanken mener ikke der kan sættes lighedstegn mellem tidligere tiders miljøsvineri og datidens udledninger af store mængder urenset spildevand og så til nutidens langt mere kontrollerede udledninger.
I 1970 udledte en stor del af industrien urenset spildevand direkte til recipienterne (celluloseindustri, medicinalindustri, sukkerfabrikker m.v.). Forureningsrådets målsætningsrapport for vand /1/ anslog den samlede danske spildevandsproduktion fra kommuner og industri målt i person-ækvivalenter (p.e.) til mindst 9.200.000/år. De direkte spildevandsudledninger fra industrien udgjorde ca. 2.500.000 p.e./år. Medtages de særskilte industriudledninger fjernede spildevandsrensning således kun 26 % af det producerede organiske stof i 1970 inden udledning til vandløb, søer og havet.
Sådan skrev Miljøstyrelsen i 2019 i »I miljøets fodspor del 3«.
Ovennævnte fortælling er ikke en opfordring til at danske landmænd ikke skal fortsætte arbejdet med at øge næringsstof-udnyttelsen samt mindske tabet til miljøet. Det vil heller ikke sige at spildevandsrensningen ikke kan blive bedre, og at kloak-overløb ikke kan mindskes. Men det her problem er ikke skabt af nutidige gennemregulerede, kontrollerede og stramme praksis. Så det er helt urimeligt, at de gøres til syndebukke i denne debat.
Men dansk landbrug har i lang tid ikke bidraget så lidt som nu, med tilførslen af kvælstof til vores indre farvande…
Men trods dette, så fortsætter forskere og forskellige interesse-organisationer med deres påstande, »Vores have er døde, og det skyldes det nutidige bidrag af kvælstof fra dansk landbrug…
I den forbindelse har den grønne tænketank Growz, lavet en sammenstilling af tallene og udviklingen siden ca 1960 (skitserede, afrundede tal).
Både landbrug, industri og renseanlæg har historisk udledt meget meget, meget mere kvælstof til vores farvande, lige som Østersølandene har, og dét oveni de enorme mængder slam der virker iltforbrugende.
Dansk landbrugs andel i forhold til den samlede tilførsel er stadig yderst beskeden.
Husk – Vi lever i udmundingen af et enormt floddelta der afvander enorme arealer i Europa til Østersøen, som igen presser vandet videre gennem sunde og bælter videre ud i Nordsøen og Atlanterhavet – Udledninger fra arealer der har langt lempeligere regler for rensning af spildevand og for brugen af kvælstofgødning.
en stor for forskningsindsats gennem det »Miljøteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram – MUDP«. Der er i de senere år gennemført en række projekter og programmet fortsættes.
Spildevand som ressource
Bl.a. er der store forventninger til løsninger, hvor renseanlæggene udbygges til »bio-raffinaderier«. Her har slammet, der ellers altid har været en kilde til problemer, en nøglerolle med muligheder for stor energiproduktion og udvinding af fosfor. Spildevandet er herved blevet en ressource. Hvis anlæggene tilføres organisk affald fra affaldssortering og industrier kan der produceres meget store mængder biogas på anlæggene. I øjeblikket udbygges renseanlægget i Grindsted i Billund kommune til et sådant bioraffinaderi. Her er der gennem en årrække tilført sorteret husholdningsaffald og organisk stof fra industrier. Projektet modtager stor støtte gennem MUDP-programmet fra Miljø- og Fødevareministeriet, da det er
udpeget til et »Fyrtårnsprojekt« – et projekt, der skal inspirere andre.
