Havnen i Hanstholm har slået det første slag med auktionshallens messingklokke og dermed indviet havnens auktionshal med den helt nye 1.800 kvadratmeter store kølehal.
Det skriver Thistedposten.dk, at fredag den 17. april kunne auktionsmester Jesper Kongsted byde velkommen i Hanstholms nye køleauktionshal 3 til 22 millioner kroner. Et hal-byggeri der har været trekvart år undervejs og som fremover vil styrke havnens køleauktionskapacitet væsentligt og dermed imødekomme og løse logistikken med håndteringen af den store stigende mængde fisk, som auktionen forventer i årene frem.
Til avisen siger Jesper Kongsted, at den nye hal der er bygget tværs over Auktionsgade og forbinder dermed de øvrige haller nr. 1 og 2 samt 4 med nybygningen. »Vi har længe haft pladsmangel længe og for auktionshallerne er ikke længere kun et salgssted, det er også et håndteringssted. Vi modtager nu omkring 75 procent af alt fisk til auktionen, som søpakket. Det vil sige, at skibene selv sorterer og pakker fisken ombord, lige klar til auktionen. Det kræver, at vi i land skal bruge meget plads, når lasten skal stilles frem i hallen efter fiskeart, sortering og fangstdato. Her kommer den nye hal til at gøre rigtig stor gavn. Nu fungerer hallerne som en logisk helhed,« forklarer den vestjyske auktionsmester.
Auktionshalsprojektet er endnu ikke helt i mål
»Med ibrugtagningen af køleauktionshal hal 3 er vi jo i virkeligheden ikke kommet helt i mål,« fortæller Jesper Kongsted og fortsætter, for håndværkerne er nu startet med sidste etape, hvor de hidtidige lastbilsluser skal fjernes helt. Hvilket ifølge auktionsmesteren vil give lidt kaos ved auktionen, men som han siger fortrøstningsfuldt, »mon ikke vi også klare det.«
Placeringen af den nye hal 3, giver auktionen en helt ny mulighed for at losse større skibe direkte ind i auktionshallen, noget der både forbedre logistikken og mindsker køen ved den gamle lossekaj ved bassin 4.
Med byggeriet og de forestående forbedringer omkring lastbilsluserne, samt den store havneudbygning, der afsluttes henover sommeren, er Havnens vision om, at blive den førende konsumhavn i Nordeuropa, tæt på at blive en realitet.