Den NordVestjyske fiskeauktion har stigning i fiskemængden i år, selvom priserne er faldet sammenlignet med rekordåret sidste år 2022.
Det skriver Nordjyske.dk
På trods af en lidt strammere pengepung hos kunderne, jubler Hanstholm Fiskeauktion over den store aktivitet i år. Auktionen er en af landets største spillere inden for fisk og skaldyr. De har set en stigning på 2.800 tons fisk i 2023 sammenlignet med samme periode sidste år.
Med en måned tilbage af året er der stadig håb om at matche det rekordår, de havde i 2022, lyder det fra auktionen.
»Aktiviteten var ekstraordinær i 2022 med historisk høje priser, på trods af at den samlede mængde var 2000 tons mindre end i 2021. Ved udgangen af november i år har vi modtaget i alt 33.000 tons fisk. Det er 2.800 tons mere end på samme tidspunkt i 2022, men omsætningen var ved udgangen af november på 757,5 millioner kroner – præcis det samme som den 30. november 2022,« udtaler auktionsmester Jesper Kongsted fra Hanstholm Fiskeauktion.
Han ser store udviklingsmuligheder med potentialet for yderligere 40.000 tons gennem auktionshallerne.
Denne positive nyhed kommer i kølvandet på Fiskerikommissionens kommende anbefalinger for at sikre fiskeriets fremtid, der har været under pres på grund af flere faktorer, som; Nedgangen i fiskebestande, kvoteændringer, høje energipriser, pandemien og Brexit har samlet ændret spillereglerne.
Disse ændringer har også påvirket landets auktionshuse, da fiskerne har fået ændrede adgangsforhold til fiskeområder, især efter Brexit-forhandlingerne og de aktuelle bilaterale forhandlinger mellem EU og Norge, som handler om adgangen til norske fiske-vande.