Hannerne kappes om hun-torskens gunst under havoverfladen

Netop nu foregår den årlige kappestrid mellem torske-hannerne om hun-torskens gunst. Med både »dans og sang« gør de sig til overfor det modsatte køn og indynder sig, hvilket er et sikkert tegn på at gydesæsonen er i fuld gang.

I denne artikel fra det norske Havforskningsinstitut, kan man følge hele seancen. (du finder link til den norske artikel nederst på siden med videoklip).

Netop »sang og dans« er nogle af de ingredienser som torsken benytter sig af under parringen. Så det er ikke bare et tilfældigt slip af æg og sæd, når de gydemodne torsk samler sig på mellem 30 og 60 meter vand og efterfølgende gyder æg og sæd frit i vandet, mens hanner og hunner stryger sig op af hinanden.

Torsken gyder i Nordsøen i februar og marts, i Kattegat lidt tidligere, nemlig i januar og februar og noget senere i Østersøen, hvor gydningen foregår mellem marts og september. I de indre danske farvande gyder torsken i Øresund, området nord for Øresund og længere nordpå ved svenskekysten.

Det er faktisk størrelsen det kommer an på
Hunnerne foretrækker hanner der med størrelsen på én bestemt finne og én bestemt muskel, hurtigt lægger afstand til de øvrige
han-torsk i kappestriden som hunnernes favorit.

Den Canadiske forsker Rebekah Oomen har viet sit liv og engageret sig i torskens gydning. Ved Havforskningsinstituttets station i Flødevigen i Arendal i Norge, har hun samlet gydeklare torsk i en afgrænset område af saltvandsbassinet. Med pc´eren som både modtager lyd og billeder fra bassinget, kan hun følge med i torskens gydning og aflurer alle facetter i forløbet. Blandt andet han-torskens tromme-lyde, der som en dump lyd gerne skulle imponerer hunnerne, så netop denne han bliver den foretrukne. Samtidig aflures han-torsken med små sendere på kroppen, så den Canadiske forsker kan få informationer om acceleration og hvor dybt de svømmer, noget der kan give viden om netop han-torskens helt egen og specielle signatur i gydningen. En viden der gerne skulle give en større forståelse af torskens adfærd i forbindelse med gydningen.

**Vigtigt med en stor muskel **
Interessen for torsketromningen er ikke tilfældig. Rebekah fortæller at forskere ved Havforskningsinstituttet og Center for Kystforskning ved UiA, har undersøgt hvad det betyder for hannens evne til at få afkom og det viser sig at han-torsk med den største trommemuskel får flest yngel. Viser hun-torsken først interesse, så jagter han-torsken hunnen i et forsøg på at låse finnen fast til hendes.

Det er derfor vigtigt med en stor finne, hvilket også har betydning når der gydes, for hannen vil med hunnens interesse, forsøge at presse hende op til overfladen og komme så tæt på hende som muligt, for at øge sandsynligheden for at befrugtningen af æggene bliver en succes. Når det lykkedes vil ca. 90 procent af æggene blive befrygtet af den udvalgte han-torsk og de sidste 10 procent bliver befrygtet af de tililende hanner, der udnytter chancen for også at tage del i befrugtningen.

Store ældre torske-hunner har flest æg
Enkelte hun-torsk er specielt vigtige for bestanden, fortæller den Canadiske forsker. »De store hun-torsk har flest æg, hvilket er vigtigt når man skal vurdere potentialet for en bestands evne til reproduktion. Hunnernes æg er her mere værdifulde end hannernes sæd. »Det er også grunden til, at hunnen er den der træffer valget af han og således bestemmer hvorledes hun vil bruge egne æg.

Torske-tromning og grynte lyde fortæller om parringsritualet
Så når torsken gyder og laver sine gryntelyde og trommelyder, er det en isoleret del af parrings-ritualet, som i mørke er en vigtig vejviser.

Se videoen og læs om hele Torskegydningens forunderlige verden her