Det rekreative fiskeri står for 41% af alle torskelandinger i Øresund. I Kattegat udgør mængden 36%.
De høje fangstrater oplyses på DR.dk, som henviser til en undersøgelse DTU Aqua har lavet i Samarbejde med Danmarks Statistik.
På trods af den store fangstandel fra lyst- og fritidsfiskerne, mener forskere fra DTU Aqua ikke, det er en trussel mod bestanden.
Ifølge artiklen på DR.dk argumenteres der bl.a. med at bestanden ikke er truet og at erhvervsfiskeriet i Øresund er begrænset til kun at foregå med net, mens de mere effektive trawl er forbudt. I Kattegat er der desuden store områder, der er lukket for erhvervsfiskeri.
Interview undersøgelsen skal give EU grundlag for at indregne mængder fra rekreativt fiskeri i kvoterne.
De massive lystfiskerfangster har i mange år været et tema blandt erhvervsfiskerne, og mange har slået til lyd for, at lystfiskeriet burde begrænses.
I 2009 lavede DTU Aqua og Danmarks Statistik en anden undersøgelse, som viste, at 4,5% af de samlede danske torskefangster og 18% af de samlede ålefangst stammede fra rekreativt fiskeri.