De stadigt stigende antal skybrud og deraf følgende kloak-overløb er værst for vores havmiljø nær stor-byerne. Det har GEUS (De nationale Geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland) lavet et kort over danskernes N-udledning (kvælstof) per hektar, i forbindelse med regnvejr, til vandløb og søer for perioden mellem 1990 til og med 2010.
Sjovt nok og sikkert også overraskende for rigtig mange, ser det værst ud omkring storbyerne i forbindelse med overløb fra kloakkerne, når der varsles Skybrud der er så kraftige, at u-tilstoppede og normalt konstruerede samt vedligeholdte afløbssystemer ikke kan klare afledningen af vand.
Læs hele undersøgelsen fra GEUS her
Ligeså overraskende er det også at se i denne undersøgelse, eksempelvis Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord, under de tilsvarende målinger under skybrud, så burde dette kæmpe afvandings-delta, som trækker vand fra noget af Danmarks bedste landbrugsjord, helt fra Tinnet Krat (Skjern Å’s udspring) lidt syd for Nørre Snede og ud til Ringkøbing Fjord. Det er ubetinget Danmarks mest vandrige å, der afvander ca. 2.340 km2 med en gennemsnitlig vandføring på 36,6 m3 per sekund, som tages fra landbrugsjord i Vejle, Herning, Ikast-Brande samt Ringkøbing-Skjern Kommuner. Men pudsigt nok, så er N-udledningen (kvælstofudledningen) nul eller nærmest ingenting ved Skjern Å’s udløb i Ringkøbing Fjord. Hvis vi skal tro på eksperterne, så burde dette område jo være farvet mørkebrunt og med udløb større end 0,75 kg Kvælstof (N) pr. hektar. Men tværtimod viser det nul.. tankevækkende, eftersom Landbruget er udnævnt som den største kvælstof synder her i landet.
I undersøgelsen, der har målt kvælstofudledningen under regnvejr, forholder det sig faktisk stik modsat. Her forurener Storbyerne mest og landbruget mindst.
Èt enkelt eksempel fra PULS
Tal fra kommunernes egne indberetning til PULS (Punkt Ud-Lednings System) viser blandt andet udledninger til Lillebælt, at man i Middelfart alene udledte 272.000.000 liter urenset spildevand via vandløb og i havnen direkte ud i Lillebælt, svarende til 745.000 liter per dag i 2019. Det tal bliver kun større, for kigger man på overløbstallene fra Middelfart og regner Ejby samt Gelsted renseanlæg med, ser man at ingen af tallene er oplyst i Puls-databasen hvilket ellers er et krav! Samlet ekstra udledt, har vi altså 2.180.000.000 liter ekstra fra de 3 store renseanlæg over 5 år, som efter det oplyste ikke er indberettet til PULS. Men som stadig har forurenet Lillebælt med urenset spildevand. (data fra PULS)
Måske er det på tide at bringe lidt sund fornuft og klarhed ind i debatten om vores syn på vores fælles udledninger og dermed også vores fælles ansvar for samme. Lad os tage et ekstra kig på Danmarks udvikling de seneste 60 år gennem fag- og erhvervs-folks briller og ikke kun gennem de højtbelæste akademikeres. For på den måde kan vi i Danmark fortsat nå at ændre udviklingen, henimod en renere og kvælstof-fri fremtid.
Det sker ved at tage ansvar, tage ved lære og ved at handle ud fra dette.