Det er som et stik i hjertet når en båd, der kun er fem år gammel, står overfor ophugning. Mens man langt bedre kan forstå, når en aldrende båd fra 60’erne, har udstået sin levetid og ender sine dage hos Fornæs Ship Recycling i Grenaa.
Det er absurditetens ironi, når nyere skibe ikke får muligheden for at udfolde deres fulde potentiale og det rejser selvfølgelig spørgsmål om hvor bæredygtigt det er og om det ikke er ressourcespild, at skrotte så ny en båd.
Heldigvis genbruges mange dele igen og det er da også tilfældet med fiskerfartøjet »Line Charlotte« der blev leveret af Bredgaard Boats i Rødby tilbage i 2019. Nu skal fartøjets styrehus monteres på en norsk pram, »Mikael 1«.
Den historie har Fiskerimagasinet.no beskrevet og de har talt med ejeren af garnbåden »Line-Charlotte« fra 2019. Med en længde på 14,20 meter og en bredde på 5,90 meter var den nye garnbåd et godt sted at arbejde. I maskinrummet var trawleren udstyret med en 214 kW Volvo Penta D13B hovedmotor. Der skulle fiskes efter fladfisk og hvidfisk i Kattegat og Østersøen. Men et Brexit kom i vejen og båden er nu hugget op. »Line-Charlotte« ankom til Fornæs Ship Recycling i Grenaa den 30. november sidste år.
Den danske skipper har overført kvoterne til et andet fartøj, der har fået samme navn. Den er lidt mindre med en længde på 12,21 meter og en bredde på 4,21 meter og noget ældre.
Mindre kvoter og lukkede fiskepladser
Fiskeskipperen fra Møn, havde kun kvoter, der kunne fiskes i den vestlige del af Østersøen. Så forsvandt muligheden for at fiske torsk, og det var svært at fiske fladfisk uden nogle indgreb. Derudover var fiskepladserne også i længere perioder lukket for fiskeri. Endelig måtte man erkende at løbet var kørt og der blev søgt om ophugningsstøtte, til det mindre end fem år gamle fiskefartøj.
Ikke den eneste – markedet for nybyggeri kollapsede
I 2019 var der 16 nye danske bygninger under opførelse. Året før var der 15 skibe under opførelse. I alt blev der det år leveret elleve nybygninger. Der var en tydelig og stor optimisme blandt danske fiskere dengang, skriver Fiskerimagasinet.no videre. Så kom Brexit og man var nødt til at gennemføre kraftige nedskæringer i kvoterne. I Østersøen er der stort set intet torskefiskeri tilbage. I Skagerrak er der kun meget små kvoter.
Dette skaber ikke kun et problem for direkte fiskeri efter torsk, men også et problem for fartøjer, der fisker efter fladfisk, rejer eller jomfruhummer. De skal for enhver pris undgå for store bifangster af torsk, for når den lille torskekvote bliver brugt, skal de enten tilkøbe dyrere torskekvote, eller også skal de lægge til kaj. For mange fiskere var det derfor en økonomisk lettelse at få ophugningsstøtte.
Svært at finde købere
Mange af de fartøjer, som er næsten helt nye, er sat til salg. Men det er meget få købere på markedet, der har modet til at investere i et nyt eller næsten helt nyt fartøj i Danmark.
I de senere år er en lang række skibe blevet solgt til Norge og andre lande omkring Nordsøen. Men markedet er også begrænset i Norge, skriver Fiskerimagasinet.no – især efter at forskerne sidste år fandt ud af, at de skulle ændre modellen for, hvordan rejekvoterne sydpå skulle beregnes. De havde åbenbart gjort det forkert i mange år. Det gav rejefiskerne i Skagerrak en ubehagelig overraskelse, da kvoterne blev skåret ned sidste år. Nogle norske rejetrawlere måtte på den baggrund også lade livet.
Stadig et marked uden for Danmark
Der er stadig et marked for gode skibe i Norge, Island og Grønland og måske også på de britiske øer. I Belgien og Holland ligger mange bomtrawlere til kaj. Mange er for gamle til at konvertere til andet fiskeri. Det er derfor redere, der har valgt at købe brugte udenlandske fartøjer. Det koster penge at genopbygge bomtrawlere.
Men i dagens marked konkurrerer skrotprisen med, hvad et ældre udtjent fiskefartøj kan sælges for.
Tæt på 250 mio kroner brugt på skrotning
Men Danmark var nødt til at sætte hasteforanstaltninger i gang. Der blev indført en skrotningsordning. Det indgik som en del af Danmarks Hav- og Fiskeriudviklingsprogram, som er delfinansieret af EU’s Europæiske Hav- og Fiskerifond.
Den 31. december sidste år var der modtaget 63 ansøgninger om støtte til ophugning af fiskefartøjer, der havde en historisk stor andel af torske-fiskeriet i Østersøen. 33 fartøjer fik i alt bevilget ca. 47 mio kroner i ophugnings-støtte.
I slutningen af 2022 blev 31 andre fiskerfartøjer også lovet støtte til ophugning som følge af Brexit. Blandt disse var flere større fartøjer, og støtten beløb sig til 203 mio kroner.
Styrehuset er monteret på en norsk pram
Ikke alle fiskefartøjer ender som metalskrot, for et par dage siden kom styrehuset til »Line-Charlotte« med lastbil til Hirtshals. Ved Vestkajens Maskinværksted ligger prammen »Mikael 1« tilhørende Kragerø Sjøtjenester AS. Den 45 meter lange og 8,2 meter brede pram, bygget i Polen tilbage i 1974, får nu nyt styrehus. Kragerø Sjøtjenester AS købte prammen fra Island i 2016. Så selvom det er et sort kapitel i dansk fiskerihistorie, så er det ikke det hele der er klippet i stumper og stykker – »Line-Charlottes« styrhus gør nu gavn på et andet fartøj i et helt andet erhverv end fiskeriet. »Snip snap snude – så er den historie ude – tip tap tønde – nu kan en ny begynde«..
