Branchen advarer om, at udbygningen kan få alvorlige konsekvenser for både fiskeriøkonomi samt havmiljø. Men har også en frygt for at fiskerierhvervet bliver mast mellem de grønne ambitioner.
Det sker efter at Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet (KEFM) åbner for udbud af tre danske havvindmølleparker. To nye havvindmølleparker i Nordsøen og én ved Hesselø i Kattegat. Parkerne skal tilsammen levere strøm svarende til forbruget i næsten tre millioner danske og europæiske hjem
KEFM skriver i deres pressemeddelelse, at både danske og udenlandske havvinds-producenter kan nu byde på at opføre tre havvindmølleparker på i alt mindst 2,8 GW i Nordsøen og ved Hesselø i Kattegat.
Rammerne for udbuddene blev aftalt mellem regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet i maj 2025 og kan mere end fordoble den elproduktion fra havvind, Danmark har i dag.
»Efter et grundigt forarbejde, trykker vi nu på knappen, for vi vil have mere havvind i Danmark. Behovet for grøn strøm stiger. Til elbiler, til varmepumper, til erhvervslivet og til eksport. Vi vil have et grønnere, stærkere og mere sikkert Danmark og bidrage til et Europa, der er energimæssigt uafhængigt. Vi har lyttet grundigt til markedet og skruet udbuddene sammen, så de tager højde for de usikkerheder, som branchen selv har peget på. Så jeg vil nu se frem til havvindmølleopstillernes bud,« siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M).
De tre nye havvindmølleparker har mulighed for statsstøtte op til et loft på i alt 55,2 mia. kr. inkl. moms. Det er en såkaldt 2-sidet differencekontrakt, hvor staten garanterer havvindsproducenterne en fast pris for strømmen og dermed en større investeringssikkerhed. De endelige støtteudgifter afhænger af udviklingen i elprisen i den 20-årige støtteperiode og kan være lavere end støtteloftet.
Parkerne udbydes med en række adgangskrav, der skal sikre øget bæredygtighed og social ansvarlighed i projekterne, fx ved at indføre krav om genanvendelige vinger og understøtte kædeansvar. Der gælder også skrappe krav til de nye parkers beredskab og modstandsdygtighed over for forskellige trusler, og der vil være fokus på grundig risikovurdering af leverandører.
- Læs one-pager om bæredygtighedskrav
- Læs one-pager om kritisk infrastruktur og cybersikkerhed for havvind
Det er Energistyrelsen, der står for udbuddene af de tre havvindmølleparker med budfrist i henholdsvis foråret 2026 for Havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og i Kattegat ved Hesselø og efteråret 2028 for Havvindmølleparken Nordsøen Syd.
Fakta
- Der udbydes tre havvindmølleparker med en minimumskapacitet på samlet set 2,8 GW.
- Der er mulighed for overplanting dvs. frihed til at etablere mere end minimumskapaciteten på 2,8 GW.
- Der udbydes to parker i Vestdanmark – Nordsøen Midt og Nordsøen Syd – og en park i Østdanmark ved Hesselø i Kattegat.
- Der er i dag opført 2,7 GW havvind i Danmark og 1 GW er undervejs med Thor Havvindmøllepark.
Havvindudbud vækker bekymring i fiskeriet: Risiko for pres på havområder og svækket hensyn til erhvervet
Udbuddet af tre nye havvindmølleparker i Nordsøen Midt, Nordsøen Syd og ved Hesselø rejser en række bekymringer set fra fiskeriets side. Selvom udvidelsen af den grønne energiproduktion er politisk prioriteret, kan etableringen af store havvindmølleparker få betydelige konsekvenser for adgangen til fiskeriområder, havmiljøet og den samlede forvaltning af danske farvande.
En af de centrale udfordringer er, at havvindprojekterne beslaglægger store havarealer i områder, der i dag anvendes til erhvervsfiskeri. Det kan føre til direkte tab af fiskeriressourcer, længere sejlafstande og øgede omkostninger for flåden. Særligt muligheden for fri overplantning i Nordsøen, hvor vindmølleparkerne kan udvides ud over den fastsatte minimumskapacitet, skaber usikkerhed om fremtidig plads til fiskeriet.
Samtidig vækker den lempede regulering og fraværet af finansielle egnethedskrav bekymring. Kritikere peger på, at dette kan tiltrække aktører med begrænset erfaring i komplekse havprojekter, hvilket øger risikoen for forsinkelser, kompromiser med miljøhensyn og utilstrækkelig inddragelse af lokale erhverv.
Derudover kan støttemodellen med faste elpriser og et højt statsligt udbetalingsloft betyde, at samfundsøkonomiske hensyn vægtes højere end lokale erhvervsinteresser. For fiskeriet frygtes det, at sektorens behov havner i skyggen af energipolitiske målsætninger.
Samlet set efterlyser fiskeriet større gennemsigtighed, tydeligere inddragelse og en mere balanceret forvaltning, hvor havvindudbygning ikke sker på bekostning af et i forvejen presset erhverv. Uden klare rammer og reel dialog risikerer man, at gode grønne intentioner får utilsigtede konsekvenser for både fiskeriet og livet i havet.
FiskerForum.dk
