Fra fisk til kvote

Fra fisk til kvote

De fisker til tider i områder uden fisk og bruger med vilje “gammelt” udstyr. Sådan klæder de europæiske havundersøgelsesskibe politikere og forbrugere på til at sikre et bæredygtigt fiskeri. DTU Aqua leder Danmarks del af den omfattende fælles europæiske overvågning.
Metalkæder så tykke som træstammer hopper op og ned i den enorme trawl – slisken i Danas agterende. De bliver tvunget op fra havet og rullet videre op på mandshøje tromler, så det enorme trawl for enden af kæderne kommer ind. Meter for meter. Klonk for klonk. Imens arbejder Danas motor indædt på at holde det 80 meter lange skib stille i søen. Hvidt skumsprøjt flyver rundt på dækket. Ingen hyggesnakker lige nu.

Fra fiskebroen er der udsigt over trawldækket og et panel af skærme. Herfra styrer Danas kaptajn sammen med togtleder Marie Storr-Paulsen fra DTU Aqua arbejdet via radiokontakt med fiskemesteren på dæk. Imens holder en styrmand på broen øje i sejlretningen, så intet kommer i kollision med Danmarks største havundersøgelsesskib.

”Vi er på Østersøen i marts. De data, der indsamles med Dana lige nu, vil til efteråret være med til at afgøre, hvor store kvoterne på næste års fiskeri på torsk bliver,” fortæller togtleder Marie Storr-Paulsen: ”Vores opgave er at finde ud af, hvor mange torsk der er, og hvad det maksimale bæredygtige fiskeri er.”

Havundersøgelsesskibet Dana er Marie Storr-Paulsens arbejdsplads på to faste togter i Østersøen hvert år. Hun sejler som togtleder og har dermed ansvaret for, at de data, som kommer med i land, er korrekte og følger alle de retningslinjer, landene rundt om Østersøen er blevet enige om. For Dana er ikke det eneste havundersøgelsesskib på havet. Også Danas søsterskibe fra de øvrige Østersø lande er på arbejde for den fælles sag, forklarer Marie Storr-Paulsen:
”Til forskel fra på landjorden så deler vi havets ressourcer med andre lande, så vi er nødt til at være enige om, hvordan vi når frem til det mest korrekte tal for, hvor mange torsk der svømmer rundt derude. I Østersøen sker det via ’Baltic International Trawl Survey’, kaldet BITS, hvor alle de skibe, der deltager fra de andre lande, også fisker med samme trawl og metode: En halv times træk ad gangen på forudbestemte positioner med en hastighed på tre knob.

Både Danmark, Sverige, Finland, Tyskland, Polen, Rusland, Estland og Letland bidrager til undersøgelsen, som bliver koordineret af Det Internationale Havundersøgelsesråd, ICES. DTU står via kontrakter med EU og Fødevareministeriet for at indsamle og levere Danmarks del.