De 28 danske fiskere der fisker heste-rejer, har i samarbejde med 400 tyske og hollandske reje-fiskere vedtaget en forvaltningsplan for hestereje-fiskeriet i Nordsøen.
Hestereje-fiskeriet er ikke, i modsætning til alle andre større fiskerier i Nordsøen, omfattet af EU-bestemte kvoter.
Hvis hestereje-fiskeriet skal have det blå stempel
Skal fiskeriet have det blå MSC stempel, skal der foreligge en forvaltningplan for fiskeriet, derfor er PO’erne, i de tre lande, gået sammen om at udvikle en plan der indeholder de samme grundelementer som EU’s forvaltning. Dvs. ens regler for hvorledes fiskeriet, fiskerikontrollen og den videnskabelig rådgivning, styres. Derudover vil hestereje-fiskernes forvaltningsplan, indeholde en vis fleksibilitet, således planen kan justeres løbende, i de tilfælde forholdene ændre sig undervejs eller der kommer ny viden, der skal tages højde for.
Planen skal til eksamen
Planen kommer til overhøring i starten af marts måned 2016, og det forventes at tage omkring et år, inden hesterejerne kan sælges med det blå MSC-mærke på. Men kun i det tilfælde eksamen falder tilfredsstillende ud.
»Dansk bæredygtigt fiskeri« gør et stort stykke arbejde for at fiske bæredygtigt og skånsomt. Men det er ikke nok, kun at sige det – det skal også gerne kunne dokumenteres. Derfor har Danmarks Fiskeriforening PO besluttet at arbejde for, at alle danske fiskerier skal gøres så bæredygtige, at de kan blive certificeret efter den internationale standard for bæredygtigt fiskeri, MSC – Marine Stewardship Council. Allerede nu kommer 2/3 af alle spisefisk der fanges af danske fiskere fra certificerede fiskerier.