Hvis du tror iltsvind i danske farvande er et nyt fænomen, og som kun er akkumuleret med landbrugets kvælsstof-udledninger, så kan du godt tro om igen.
Miljøstyrelsen har i årtier lavet opgørelser over omfanget »se på billedet om Iltsvinds-omfanget i 1981« over iltsvindsområder i Danmark. Kortet fra 1981 viser tydeligt iltsvind-områder ud for landets to største byer (København og Aarhus), hvor spildevandet dengang, urenset blev lukket ud, og skabte lange »iltsvinds-haler«, der med strømmen, ledte det ilt-forbrugende materiale væk fra byernes kloaksystemer.
Øresund blev jo ikke kaldt »Pløre-sund« helt uden grund…
Det skriver den uafhængige tænketank, for de grønne erhverv, »Growz«, i en facebook-kommentar til iltsvinds-debatten.
Her gør man samtidig opmærksomme på, at når landbrugets drænvand løber fra mark til å er det nærmest drikkevandskvalitet. Men når renset spildevand udledes er det sundhedsskadeligt. Så kan man jo tænke over, hvad der er bedst, landbrugets udledninger eller dét byernes rensningsanlæg udleder.
Selv Vejle-fjord har fået et »fiskedød« tegn, og de var tydeligtvis ramt dengang – Vejle lukkede jo også sit spildevand direkte ud i fjorden, lige som alle de andre byer gjorde på det tidspunkt. Det Sydlige Lillebælt og Sydfynske område var, pga. de enorme slammængder der kom fra storbyerne i Tyskland, ramt ekstra hårdt i de relativt dybe områder med lav vand-udskiftning dernede.
Få år senere landede fiskere de to »iltsvind-døde« hummere i Gilleleje, og fra det øjeblik, var det pludselig ikke storbyerne der stod for skud, nu var det landbruget der skulle være syndebukken. Og det billede har man forsøgt at holde fast i lige siden.
Det kan du læse mere om her »Det store bedrag«.
Tænketanken »Growz« skriver videre:
En anden sammenligning, som »Growz« henviser til, er en faglig rapport DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) nr. 578, der omhandlede [klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 – Limfjorden i over 100 år.](https://www2.dmu.dk/1_viden/2_publikationer/3_fagrapporter/rapporter/fr578.pdf?fbclid=IwAR37T6tA4_1K4X7J-svPCnxNZBwxB2neUPTmSyUaH9YspFttb_nan9jijy8)
I denne rapport fra 2006, hvor blandt andet Stiig Markager fra Aarhus Universitet var medforfatter, beskrives udviklingen i Limfjorden over de sidste cirka 100 år.
Forfatterne her forsøgte, at sammenholde kvælstofudledninger med mængden af bunddyr (den bentiske fauna), men resultaterne viste en spredning af punkter uden klar sammenhæng. De påviste dog, at bunddyrene toppede i begyndelsen af 1990’erne, samtidig med starten på reduktionen af kvælstoftilførslen.
Dette tyder på, at bunddyrenes mængde steg efter en lang periode med høj kvælstofudledning og faldt i takt med reduktionen.
Rapporten indikerede også, at kvælstof måske ikke var afgørende for bunddyrene, idet andre faktorer som vejrforhold også påvirkede, som de påviste i 2002 under et stort iltsvind, hvor perioder uden iltoptagelse i bunden af vandmassen var ekstremt hyppige.
Stiig Markagers og de andre forskeres fund antydede, allerede i 2006, at vejrforholdene spillede en afgørende rolle for iltsvindsproblematikken i Limfjorden fremfor kvælstof.
Iltsvind er ikke kun et moderne fænomen relateret til landbrugets kvælstofudledning, som flere grønne organisationer ellers ynder at give skylden. Rapporten fra 2006 indikerede, at iltsvindsproblematikken i Limfjorden nok mere er knyttet til vejrforhold end til kvælstofudledning, ifølge forskernes fund.
Vi kan bare konstaterer, at iltsvind er et komplekst problem, og det er vigtigt at se ud over traditionelle forklaringer, som kun landbrugets kvælstofudledning. Mens kvælstof stadig er en væsentlig faktor, viser forskningen, herunder tidligere nævnte rapporter, at andre elementer som vejrforhold, spildevands-udledning, og endda naturlige processer kan have enddog stor indflydelse på iltsvindet. Derfor bør man indtage en mere bred videnskabsteoretisk tilgang, der inkluderer flere faktorer, for at forstå og adressere dette komplekse miljøproblem. Det kræver innovative løsninger, tværfagligt samarbejde og en bredere dialog for at håndtere iltsvindet effektivt og korrekt.