Det bekræftes i en overvågning, som det norske Miljødirektorat har foretaget. Her har målinger vist, at havområder som Norskehavet og vores mere hjemmelige farvande som Skagerrak, også er ramt af forsuring.
I foråret når sollyset får mere magt og bliver stærkere med fornyet kræfter, (fotosyntese) øges mængden af planteplankton i havoverfladen væsentligt. Hele processen giver en øget mængde af disse små plantelignende organismer og dermed også en øget PH-værdi (surhedsgrad) i havet. Når efteråret så kommer, nedbrydes de store mængder af plankton og PH-værdien synker herefter igen. Dette giver henover året en naturlig og stor variation i PH-værdien.
Forsuring langt hurtigere end først antaget
Hele processen og tidsforløbet er kortlagt og tilbage i 2014 foretog man beregninger, som klart viste hvor hurtigt denne forsuring sker i blandt andet Norskehavet. Nye undersøgelser og målinger viser nu, at forsuringen foregår langt hurtigere end først antaget, blandt andet i et stadigt raskere tempo i dybden ved Norskehavet.
En anden faktor der spiller afgørende ind på den stigende forsuring, er Co2 indholdet i luften, som også har indflydelse på den ændrede PH-værdi og som også påvirker base- og syreniveauet i havet.
Udviklingen i Norskehavet er noget enklere at følge, da havområdet her er meget dybt og derfor også giver den bedste oversigt over den fremtidige udvikling. Derimod har havområderne som Skagerrak og Barentshavet grundt vand og det er derfor vanskeligere at vurdere langtidseffekten her.
Problemet er så stort nu, at Havforskningsinstituttet og Norsk Institut for Vandforsyning (NIVA) og Uni Research siden 2010 har overvåget forsuringen i alle norske havområder.
Den menneskeskabte klimaforandringer
Alarmklokkerne burde lyde, for havforsuringen skyldes i høj grad den øgede mængde af Co2, som havet optager fra atmosfæren. De menneskeskabte Co2 udslip var i 2015 ca. 40 milliarder tons. Et tal der aldrig har været højere end det nuværende. Specielt de norske farvande lider under dette, fordi køligt vand har en evne til at optage mere Co2 end varmere vand. Ligeledes er der en negativ og selvforstærkende effekt ved den stadigt stigende temperatur, som for det første får issmeltningen til at øges hvilket giver større afløb fra de norske elve, som nu ikke længere hindre afvandingen fra elvene, men i stedet svækker havets evne til at neutralisere forsuringen.
Det sure hav kan ændre det marine liv
Konsekvenserne af havforsuringen er meget alvorlige på sigt, og forskerne har beregnet at alene i dette århundrede bliver forsuringen mangedoblet. Ændringer ses allerede ved koldtvandskorallerne, som er særligt følsomme overfor en forsuring.
Læs mere om de afledte effekter af havforsuringen her
