Grønlandshajen kan leve i op til 400 år, hvilket gør den til verdens ældste og længstlevende hvirveldyr. Nu er forskere ved at finde ud af, hvorfor den kan leve så længe. Ved at kortlægge grønlandshajens genom – hele dens genetiske materiale – har forskerne opdaget nogle vigtige ting, der kan forklare dens lange levetid.
Grønlandshajen skiller sig ud, fordi de fleste andre hajer kun bliver omkring 70 år. Forskere fra blandt andet Københavns Universitet har i et nyt studie undersøgt hajens genom for første gang. Dette har givet nye indsigter i, hvordan dens langsomme vækst, stofskifte og hjertefunktion kan bidrage til dens lange liv.
En særlig opdagelse er hajens p53-gen, er et af de vigtigste gener i dens krop, når det kommer til at beskytte mod kræft. Det kaldes ofte »genomets vogter«, fordi det spiller en central rolle i at beskytte cellerne mod at udvikle sig til kræftceller.
Hos grønlandshajen er dette gen lidt anderledes end hos andre hajer med kortere levetid, hvilket kan være en vigtig brik i puslespillet om dens lange levetid.
P53 er kendt som »genomets vogter« og er med til at forhindre, at skadede celler spreder sig for hurtigt og udvikler sig til kræft. Forskere vil nu undersøge, om denne variant af p53 er mere effektiv end den, vi ser hos mennesker og andre dyr.
Selvom forskerne stadig mangler at få resultaterne bekræftet af andre i feltet, er dette skridt et vigtigt fremskridt i forståelsen af, hvordan grønlandshajen kan leve så utroligt længe.
Læs artiklen på Videnskab.dk her
