Indlæg af formanden for Danmarks Fiskeriforening Svend-Erik Andersen
Hvis fuldt dokumenteret fiskeri skal blive en succes, som fiskerierhvervet kan se sig selv i, så skal der ske forandringer i EU’s fiskeripolitik, skriver formand Svend-Erik Andersen.
Formanden skriver videre, at man for nyligt på Altingets debatsider kunne læse, at Troels Jacob Hegland, fhv. medlem af Fiskerikommissionen og lektor i fiskeriforvaltning, undrer sig over, at regeringen ikke nævner fuldt dokumenteret fiskeri i sit udspil til fremtidens fiskeripolitik, når nu det var en væsentlig del af Fiskerikommissionens anbefalinger.
Hegland går meget nuanceret til sagen. Han har blik for, at kameraovervågning ikke skal bruges til at sanktionere små fejl og overtrædelser i fiskeriet – det er jeg enig med ham i. Han nævner, at der er et stort potentiale i at bruge kameraovervågning til artsgenkendelse. Det er jeg også helt enig med ham i.
Mest interessant nævner Hegland også, at kameraerne kan bidrage til at sætte fiskeriet fri fra mange af de byrder og regler, som fiskeriet i dag skal forsøge at navigere i. Det er jeg igen enig med ham i. Her er der altså bare et vigtigt men, som man ikke må glemme.
EU som spændetrøje
Jeg vil gerne skrue tiden tilbage til 2016, da Folketinget senest forhandlede en fiskeriaftale. I den aftale lød det højt og flot, at der skulle gennemføres forsøg med fuldt dokumenteret fiskeri imod, at fiskerne blev befriet fra de meget detaljerede redskabsregler. Dengang var det ikke det element, der løb med overskrifterne. Ikke desto mindre har idéen om fuldt dokumenteret fiskeri imod frit redskabsvalg levet længe.
Nu har vi gennemført et stort projekt med fuldt dokumenteret fiskeri i Kattegat, og jeg må bare konstatere, at politikerne langt fra har kunnet levere på løfterne om frit redskabsvalg eller højere kvoter. Faktisk har det været ganske vanskeligt at sikre lempelser til kamerafartøjerne i det hele taget. Ikke fordi politikerne i Danmark ikke vil. Skoen trykker et andet sted. Og det sted er i EU. Til trods for manglende fordele har knap 50 fartøjer i Kattegat valgt at fortsætte med kameraerne tændt i en frivillig ordning. Det vidner om, at vi har med tålmodige mennesker at gøre, som stadig forventer og tror på, at der kommer nogle betydelige fordele ved den omfattende registrering af deres fangster, der nu er gået ind i det fjerde år.
Det ændrer ikke på, at virkeligheden er, at vi i Danmark er fuldt med i EU’s fælles fiskeripolitik. Det er kort og godt umuligt at befri fiskeriet for de mange regler, hvis ikke EU er med på den.
På den baggrund advarer jeg imod, at Danmark går enegang, når det handler om kameraovervågning. Gør vi det, ender vi med en model, hvor fiskerne får kameraovervågning på, men uden at se noget som helst til de lempelser af reglerne, alle er enige om, at fuldt dokumenteret fiskeri giver mulighed for.
EU-arbejdshandskerne skal på
Hvis fuldt dokumenteret fiskeri skal blive en succes, som fiskerierhvervet kan se sig selv i, så skal der ske forandringer i EU’s fiskeripolitik. Den danske regering skal erstatte de klassiske EU-sokker med et sæt arbejdshandsker, så vi kan få banet vejen for, at danske fiskere kan få nogle af de forenklinger, som kloge folk som Troels Hegland peger på, at fuldt dokumenteret fiskeri bør give mulighed for.
Skal det nogensinde realiseres, så vil jeg gerne pege på et element, som jeg savner i regeringens udspil. Et element, der også kunne være gavnligt på mange andre områder end lige præcis fuldt dokumenteret fiskeri. Det handler om at styrke Danmarks indflydelse i EU.
Der er brug for flere danske embedsmænd i Kommissionen og EU generelt, der kan hjælpe med at løfte danske dagsordener – og fx få EU-systemet til at forstå den nordeuropæiske forvaltningskultur. Og Danmark skal mere systematisk og strategisk arbejde for at øge dansk indflydelse på EU’s fælles fiskeripolitik. Der er brug for flere folk på den faste danske repræsentation, der arbejder proaktivt med at få Danmarks fiskeripolitik igennem. Det danske EU-formandskab, der snart begynder, skal prioritere at sætte aftryk på fiskeripolitikken.
Jeg er overbevist om, det er det, der skal til, hvis det skal være muligt at sætte fiskeriet fri, som Hegland peger på. Derfor er det afgørende, at danske politikere er opmærksomme på, at de ikke kan sætte fiskeriet fri, som landet ligger i dag. Og det bør afspejle sig i deres tilgang til fuldt dokumenteret fiskeri.
