Mens den nationale debat har kredset om klima, landbrug og skarpe blokskel, har folketingskandidater og politikere i stort antal besøgt havne og fiskerierhverv over hele landet.
Forhåbningen i fiskeriet har været klar: At de mange håndtryk, rundvisninger og positive tilkendegivelser bliver omsat til konkret politik efter valgdagen.
Mens valgkampens store overskrifter især har handlet om klima og drikkevand samt landbrug og blokpolitik, er der foregået en mere stille, men ikke uvæsentlig kampagne langs de danske kyster. Her har rigtig mange folketingskandidater og politikere i løbet af få uger besøgt havne, fiskeriforeninger, værfter, fiskeauktioner og lokale virksomheder for at få et indblik i et erhverv, der fortsat har stor betydning for både beskæftigelse, eksport og fødevareforsyning.
Budskabet fra havnene har været bemærkelsesværdigt ens, uanset om besøget fandt sted i Hanstholm, Hirtshals, Strandby, Hvide Sande, Rømø eller Karrebæksminde: Fiskeriet ønsker udvikling, grøn omstilling og ansvarlige løsninger, men efterlyser samtidig stabile rammer, mindre bureaukrati og politiske beslutninger, der tager udgangspunkt i virkeligheden på kajen.
I en valgkampskommentar fra Fiskeri Tidende konstaterede Danmarks Fiskeriforenings formand Svend-Erik Andersen, at fiskeriet ganske vist ikke har trukket de store overskrifter, men at interessen fra politikerne har været stor. Han skrev, at der havde været »mere end 30 folketingskandidater på besøg, siden valgkampen blev fløjtet i gang«, og at møderne generelt viste, at mange politikere møder erhvervet med respekt og anerkendelse.
Det billede går igen i de mange havnebesøg
I Karrebæksminde slog Venstres Christian Friis Bach og Asger Christensen et slag for fiskeriet og havmiljøet ved et vælgermøde, hvor der både blev talt om ålefiskeri, lokale forhold og behovet for at bruge fiskernes viden mere aktivt i den biologiske rådgivning. Christian Friis Bach sagde blandt andet til Fiskeri Tidende: »Det her er ikke et hvilket som helst erhverv. Det er et stykke af Danmarks historie og et erhverv med stor kulturel betydning. Det skal vi naturligvis værne om.« Samtidig pegede han på, at der skal være balance mellem naturhensyn og muligheden for at bevare et aktivt fiskeri i de små havne.
På Rømø gik besøget i en lidt anden retning, da minister Henrik Frandsen (M) lyttede til ønsker om en mere fleksibel havnelov. Her handlede samtalen ikke kun om fiskeri, men også om havnens samlede udvikling, turisme og de lokale muligheder for at skabe mere aktivitet. Havnechef Ulla Kiersgaard gjorde det klart, at rejefiskeriet er afgørende for havnens eksistens, og Henrik Frandsen kvitterede med opbakning til både havnen og fiskeriet.
I Strandby besøgte SF’s Christina Lykke fiskerihavnen med et budskab om mere dialog og mindre usikkerhed. Hun pegede på, at fiskerne skal inddrages tættere, hvis erhvervet skal udvikles, og sagde ifølge Fiskeri Tidende: »Det skal vi understøtte politisk, og vi skal bruge energi på at udvikle fiskeriet i et tempo, der er til gavn for alle.« Hun efterlyste samtidig mere sund fornuft i debatten om CO2-afgift og grøn omstilling.
Også Danmarksdemokraternes Inger Støjberg lagde vejen forbi Strandby Havn, hvor stemningen var mere uformel med fyraftensøl på kajen. Men budskabet var klart nok: Produktionsdanmark, herunder fiskeri og landbrug, oplever et voksende politisk pres, som partiet vil gøre op med. Samme linje gik igen, da partifællen Dennis Flydtkjær besøgte Hvide Sande og understregede behovet for »stabile og forudsigelige rammer«, så fiskerne tør investere i fremtiden.
I Hvide Sande blev fiskeriets udfordringer foldet grundigt ud under besøg af både Venstres Trine Jepsen og Danmarksdemokraternes Mads Fuglede. Inviteret af formanden for Sydvestjysk Fiskeriforening Thomas Rahbek Sloth samt direktør Michael Boel Olesen Vestværftet Hvide Sande, handlede samtalerne her om bureaukrati, rekruttering, generationsskifte, investeringer, havvind og de konsekvenser, det har for dansk fiskeri, når nye, moderne fartøjer i stigende grad ender under udenlandsk flag. Besøget på Vestværftet viste også et andet centralt forhold: At fiskeriet ikke står alene, men er tæt knyttet til værfter, serviceerhverv, havneaktivitet og lokal udvikling.
I Nordjylland blev Hanstholm Havn i valgkampen et samlingspunkt for flere besøg. Ifølge Limfjord Update havde både Torsten Schack Pedersen (V), Marie Bjerre (V), Kristian Bøgsted (DD) og Peter Larsen (LA) meldt deres ankomst til havnen for at få indblik i fiskeriets aktuelle udfordringer og muligheder. Formand for Hanstholm Fiskeriforening, Jan N. Hansen, sagde til mediet: »Det er vigtigt, at beslutningerne på Christiansborg bliver taget på et oplyst grundlag. Derfor sætter vi pris på, at politikerne tager sig tid til at komme herud og møde erhvervet.«
Samtidig har der fra politisk side været klare meldinger om, at fiskeriet skal tænkes med i de store beslutninger om havet. I et debatindlæg på NordsøPosten understreger Danmarksdemokraternes Kristian Bøgsted og Kim Edberg Andersen, at fiskerne ikke må glemmes i arbejdet med at udpege strengt beskyttede havområder. De peger på, at der i aftalen om Danmarks Havplan blev givet et klart løfte om inddragelse af erhvervet – et løfte, der nu skal holdes.
Netop behovet for oplyste beslutninger er gået igen som en rød tråd i fiskeriets henvendelser til politikerne. Danmarks Fiskeriforening har direkte opfordret kandidaterne til at komme ud i havnene og se erhvervet med egne øjne. Svend-Erik Andersen sagde i den forbindelse til Limfjord Update: »Jeg vil gerne invitere folketingskandidater i hele landet til at komme ud i fiskerihavnene. Vi står klar til at tage imod dem. Og vi er klar til at vise vores erhverv frem.«
Det er ikke svært at få øje på, hvorfor fiskeriet bruger valgkampen på at invitere indenfor. Erhvervet oplever et stigende pres fra flere sider: Arealet til fiskeri bliver mindre, havvind fylder mere, rekruttering er vanskelig, investeringer er tunge, og CO2-afgiften i 2029 skaber usikkerhed, hvis der ikke er reelle alternativer til diesel. Dertil kommer ønsket om at få udpeget fiskeriets kerneområder og at sikre, at omstillingen sker i et tempo, som erhvervet faktisk kan følge med til.
Samtidig synes der på tværs af partier at være en vis fælles forståelse af, at fiskeriet fortsat er et vigtigt fødevareerhverv. Fra Socialdemokratiet til Danmarksdemokraterne, fra Venstre til SF og Liberal Alliance, har kandidater i de omtalte artikler peget på, at fiskeriet både skaber arbejdspladser, leverer sunde fødevarer og har stor betydning for kystsamfundene.
Det ændrer dog ikke på, at fiskeriet nu venter på næste skridt
For én ting er positive besøg, åbne spørgsmål og god vilje på kajen. Noget andet er de beslutninger, der træffes, når valgplakaterne er taget ned, og Folketinget igen samles på Christiansborg. I fiskeriet er håbet tydeligt, at valgkampens mange havnebesøg ikke kun bliver et midlertidigt nærvær, men fører til konkret handling i form af mere stabile rammer, større inddragelse af fiskernes viden og en mere realistisk tilgang til både havmiljø, grøn omstilling og fødevareproduktion.
For hvis de mange politiske besøg skal få reel værdi, skal de kunne aflæses i den politik, der følger efter valget. Og det er i sidste ende dét, havnene vil blive målt på: ikke hvor mange kandidater der kom forbi i marts – men hvor mange der husker fiskeriet, når april begynder.
Husk din stemme tæller også




















