Nogle fiskere får fuld erstatning, mens andre får noget mindre, for de kvoter, der blev frataget fiskerne i forbindelse med Storbritanniens udtræden af det Europæiske fællesskab, og hvor adgangen til britisk farvand radikalt blev ændret i julen 2020 med en Handels- og Samarbejdsaftale med briterne.
Lige for loven har åbenbart heller ikke ligget de folkevalgte særligt på sinde, i det udvalg som fiskeriminister Rasmus Prehn (S) har stået i spidsen for. Her uddeles EU-midler for 1,3 mia. blandt fiskerne, som kompensation for mistede kvoter. Kvoter der blev brugt som betaling for EU fiskernes fortsatte adgang til britisk fiskeri-zone i de næste 5,5 år.
Så selvom den danske Grundlov gør det meget klart, at ejendomsretten er ukrænkelig, så har Folketingets partier alligevel gradbøjet denne paragraf 73 stk. 1, hvor Grundloven beskytter de rettigheder, som er grundlaget for folks økonomiske eksistens. Desuden har man tilsidesat yderligere et grundprincip for en retsstat, at alle er lige for loven.
For i aftalen laver man en udmøntning af kompensationen efter følgende princip:
- 100 pct. for det kvoteværditab, der ligger under 2 mio. kr.
- 90 pct. for det kvoteværditab, der ligger fra 2 mio. kr. og op til 7,5 mio. kr.
- 80 pct. for det kvoteværditab, der ligger fra 7,5 mio. kr. og op til 30 mio. kr.
- 75 pct. for det kvoteværditab, der ligger over 30 mio. kr.
Oversat betyder det, at hvis man som fisker har været ekstra flittig, ihærdig og foretagsom, med mange kvoter, så straffes man økonomisk, hvilket ikke giver nogen mening overhovedet.
Men branchen stiller sig åbenbart tilfredse med resultatet, for lige siden Brexit blev en realitet, har det svævet i det uvisse, hvor meget de danske fiskere overhovedet ville få i erstatning for de tabte fiskerettigheder i britisk farvand.
De danske fiskere har samlet set tabt cirka 1,2 milliarder kroner på mistede kvote-rettigheder i forbindelse med Brexit og ifølge den nye aftale kompenseres de nu med 841 mio kroner. En ordning som Fiskeriministeren med regeringen og dens støttepartier, fik trumfet igennem overfor de blå partier i aftalen, at der skulle ske en graduering af erstatningen.
Tilbage står de danske fiskeres helt store og meget aktuelle problem, nemlig det tab på cirka 200 millioner kroner, de har haft ved den netop indgåede fiskeriaftale mellem Norge og EU. Her mistede de fiskerettigheder i norske farvande for millioner i forbindelse med Brexit.
Ophugningsstøtte
I aftalen går ca. 204 millioner til en ordning for ophug for fiskerne. Udvalget kalder det en strukturtilpasning af fiskeriet, som fortsat sikre balance mellem fiskerikapaciteten og fiskerimulighederne. Der oprettes en ordning til strukturtilpasning af fiskeriet, som giver mulighed for at støtte fiskere, der ønsker at træde ud af fiskeriet.
Struktur-tilpasningen gennemføres som en ophugningsordning, hvor fartøjsejeren får støtte til den fysiske ophugning af fartøjet og får udbetalt et beløb svarende til værdien af fartøjet. Værdien forventes opgjort som fartøjets forsikringssum fratrukket selvrisikoen. Fartøjerne prioriteres efter højeste antal havdage og kan ikke kombineres med anden støtte til samme fartøj under Brexit-reserven.
Det skal lige nævnes, at også fiskerikontrollen er påtænkt med økonomiske midler, så de kan imødekomme de nye krav til IT-understøttelse, data og nye kontrolforanstaltninger, som følge af Brexit-aftalen.
Aftalen med Folketingets partier om de enkelte ordninger, er afhængige af, at de kan godkendes af EU-Kommissionen i forhold til statsstøttereglerne og den fælles fiskeripolitik.
Midlerne skal være udmøntet inden udgangen af 2023.
