Flere hundrede tusinder stykker mikroplastik kan gemme sig i vores skønhedsprodukter som cremer, bodyscrub og tandpasta. Miljø- og fødevareministeren ser ingen grund til at bruge mikroplast i kosmetik, når der findes alternativer, og opfordrer nu EU til forbud.
Når mikroplast fra blandt andet kosmetiske produkter og andet plastmateriale finder vej til vandmiljøet og til sidst ender i fødekæden, er der en risiko for, at plasten ophobes i dyr og mennesker.
Derfor går Esben Lunde Larsen nu til EU-Kommissionen med en opfordring til et forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter.
- Mikroplast hører på ingen måde hjemme i naturen, og vi skal begrænse spredningen af mikroplast, så det ikke ender i vandmiljøet og fødekæden. Der er ingen grund til at bruge mikroplast i kosmetik – især ikke når der findes alternativer, og der samtidig er tvivl om effekterne i miljøet af svært nedbrydelige plastikstykker. Derfor har jeg netop taget kontakt til EU-Kommissionen med en opfordring til et forbud mod brugen af mikroplast i kosmetiske produkter, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
USA har for nylig forbudt brugen af mikroplast i kosmetik som tandpasta og cremer. Forbuddet træder i kraft i 2017. I Danmark og resten af EU udfaser kosmetikindustrien frivilligt plaststykkerne, men har ingen deadline for endelig udfasning.
Flere kilder til mikroplast
99 procent af den mikroplast, der udledes fra landjorden til vandmiljøet, stammer fra andet end kosmetik. Det viser en rapport fra Miljøstyrelsen. Langt det meste kommer eksempelvis fra slid på bildæk og skosåler, tøjvask og rester fra maling, som blandt andet transporteres med spildevandet og ender i vandløb og hav.
Derfor er der brug for viden om, hvordan rensningsanlæggene håndterer mikroplast, og hvor meget der ender i miljøet, så der kan igangsættes indsatser, der begrænser spredningen fra disse kilder. Miljø- og Fødevareministeriet har lige nu to projekter i gang, der ser på rensning af mikroplast i spildevand.
- Vi er godt i gang med at undersøge, hvordan vi kan begrænse spredningen af mikroplast, for eksempel ved at rense vores spildevand. Men mikroplast er ikke et problem, som Danmark kan løse alene. Derfor har vi undersøgelser i gang – både nationalt og i regi af EU, der skal gøre os klogere på problemstillingen, så vi kan træffe de rigtige beslutninger om, hvordan og hvor der kan og skal sættes yderligere ind, siger Esben Lunde Larsen.
Kun 0,1 pct. af den mikroplast, der i Danmark udledes i vandmiljøet, stammer fra kosmetik. Selvom kosmetikkens procentmæssige andel er lille, kan der være hele 500.000 stykker plast i en enkelt bodyscrub, som potentielt kan være et problem for fisk og fugle, hvis stykkerne ender i vandmiljøet.
Læs Miljøstyrelsens rapport her.
