Nye tal viser, at der er kommet skub i arbejdet med at udtage lavbundsjorder, der er en central del af drivhusgasreduktion på 55 til 65 procent i 2030. I september 2022 var der igangsat udtagning af ca. 16.300 hektar, som på et halvt år næsten er fordoblet og steget til ca. 30.400 hektar.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager bl.a. til at mindske landbrugets udledning af drivhusgas og reducerer desuden udledningen af kvælstof.
Med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug af 4. oktober 2021 blev det besluttet at fastlægge en drivhusgasreduktion af landbrugets udledning på 55-65 procent i 2030 i forhold til udledningen i 1990. En stor del af det skal bl.a. ske gennem en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbundsjorder og randarealer.
Nye tal viser, at der på et halvt år næsten er sket en fordobling af de hektarer landbrugsjord, som man har igangsat udtagning af for at nedbringe den samlede udledning af CO2. Den seneste opgørelse fra september 2022 viste, at der var igangsat udtagning af 16.279 hektar lavbundsjord, og det tal er nu steget til 30.361 hektar, hvoraf 4.063 hektar er under realisering. Derudover er årets ansøgningsrunde for ekstensivering af lavbundsjorder stadig åben, og det vil kunne bidrage yderligere til fremgangen i opfyldelsen af målsætningen om udtagning af lavbundsjorder.
Regeringen lancerede tidligere i år et nyt screeningsværktøj i jagten på mere effektiv udtagning af lavbund, og minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen, ser positivt på den seneste udvikling.
»I 2021 var vi et bredt flertal i Folketinget, som satte os for at udtage op mod 100.000 hektar lavbundsjord, som er en af nøglerne til at realisere den vigtige grønne omstilling af dansk landbrug inden 2030. Det er en kompliceret, ambitiøs, men også nødvendig målsætning. Jeg er derfor meget glad for, at de helt nye lavbundstal vidner om en markant fremgang på næsten en fordobling på bare et halvt år. Der er stadig lang vej endnu, og fra regeringens side kommer vi til at kæmpe hårdt for, at vi når helt i mål. Derfor forventer jeg også meget snart at kunne præsentere en afklaring af den såkaldte § 3-problematik, og dermed den usikkerhed om kompensationsgrundlaget i ordningerne, der i lang tid har medført, at mange projekter er gået i stå. Men overordnet set giver de nye tal i den grad grund til optimisme.
Udtagning af lavbundsjorder bidrager blandt andet til at mindske landbrugets udledning af drivhusgas. Derudover kan lavbunds-projekter også reducere udledningen af kvælstof. At udtage jord vil sige, at man tager landbrugsjord ud af drift og undlader at dyrke den.
Derudover skal den naturlige vandstand genoprettes, for at udledningen fra jorderne mindskes. At ekstensivere lavbundsjorder betyder, at man undlader at opdyrke jorden intensivt og i stedet har f.eks. græs.
Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug – også kaldet landbrugsaftalen – blev vedtaget i oktober 2021 af et bredt flertal i Folketinget. I landbrugsaftalen er lagt 15 ton co2e pr. hektar til grund for udtagning og vådlægning af lavbundsjorder.
Landbrugsaftalen viser vejen til en reduktion af op til 7,4 mio. tons CO2e frem mod 2030 og en reduktion i udledningen af kvælstof på 10.800 tons i 2027. Det er ambitionen i aftalen, at der skal udtages eller ekstensiveres op til 100.000 hektar lavbundsjorder, inklusiv randarealer.
Nye tal viser, at mens der i september 2022 var igangsat udtagning af 16.279 hektar lavbundsjord, så er tallet pr. 17. april steget til 30.361 ha, heraf er der 4.063 ha under realisering. Ved sidste års ansøgningsrunde for ekstensivering blev der søgt for ca. 5.000 hektar. Årets ansøgningsrunde for ekstensivering er stadig åben og er derfor endnu ikke medregnet i opgørelsen.
På hjemmesiden udtagning.dk vil der løbende blive opdateret med status for hvor mange projekter, der er givet tilsagn til eller som er påbegyndt siden 2021.
