Fiskerne rydder op efter miljøsvin
For fiskerne omkring Kattegat fanger andet end fisk - sågar malerbøtter

Fiskerne rydder op efter miljøsvin

For fiskerne omkring Kattegat, der med jævne mellemrum fisker i området omkring forbindelsesruten og sejlkorridoren, der løber videre ned gennem Storebælt, som hvert år besejles af ca. 20.000 store fragtskibe og krydstogtskibe, fanger andet end fisk.

Her sker det ikke så sjældent endda, at hummertrawlerne der I dette øvre trafiksepareringssystem mellem Kattegat og Østersøen, fanger de store skibes efterladenskaber. Alt muligt skrammel og affald, sågar halvfyldte malerbøtter, der til fiskernes store fortrydelse og irritation, ofte lækker indholdet af miljøfarlige væsker ud over en værdifuld fangst af jomfruhummer. En fangst der efterfølgende bare kan skrottes, fordi nogle luddovne søfolk åbentbart finder det noget nemmere, at komme af med affaldet ved at kaste det over bord og ikke som loven byder, at samle skidtet sammen og indleverer det til deponi, næste gang man anløber en havn.

Bifangst i Jomfruhummer-fiskeriet
Denne uges »bifangst« af malerbøtter, som vist på billedet, taler sit eget uhyggelige og meget tydelige sprog. Så selvom trawl i mange »grønne biologers« øjne er bundskrab og altødelæggende, ja så fisker det altså også miljøskadeligt affald op fra den selv samme havbund, hvor fisk og bundfauna ellers ville tage varig skade og dø.

Så samme biologers mening og ytringer om, at det kun er fiskerens skyld at havmiljøet ændres, har måske en mere og endnu større forklaring i andre skibsfares udsmid af miljøaffald og skrammel, der til stadighed henkastes i havet og som besværliggør og nærmest umuliggør livet i havet for både fisk, dyr og bundfauna.

Ændringer af havmiljøet
I fisker Thomas Christiansen beretning på Protestmødet i sidste måned i Aalborg, forklarede den Nordjyske fisker, at Kattegat er nøjagtig 3 gange så stort i areal som hele Sjælland, og at der på Sjælland bor 2,6 millioner mennesker ialt. De påvirker utvivlsomt også naturen. For der er både veje, huse, togskinner, lufthavne, marker der bliver pløjet samt biler og lastbiler i massevis. Og ikke nok med at de er der – de sviner også – ret meget endda og mere end de selv kan holde rent.

Rensningsanlæggene kan slet ikke følge med, for politikerne synes det er langt sjovere at klippe snore over til vindmølleparker end til kloaker og rensningsanlæg. Derfor sker det ikke så sjældent igen, at der er overløb fra de fleste sjællandske rensningsanlæg. Enten når det regner eller når der er spidsbelastning. Det vil sige på jævnt dansk, at urenset spildevand løber ud i havet direkte, vel og mærket spildevand der indeholder alt fra medicinrester til pesticider og tungmetaller. Velbekomme.

Det sker til stadighed, at der alene fra Københavns Kommune på årsbasis løber ca 4,5 millioner m3 ud. Omregnet svarer det til 21 fulde tankbiler i timen 24/7/365. Så hjælper det altså ikke, at københavnerne spiser økologisk og sparer på strømmen. Til disse tal kan lægges udslip fra alle de andre kommuner også på Sjælland.

Derudover, som Thomas Christiansen også har henledt opmærksomheden på,  så sejler der i tusindvis af fragtskibe og andre fartøjer igennem Kattegat hver år. Fiskerne er deres skraldemænd, og det er med den nordjyske fiskers egne ord, ikke kun natpotten de tømmer i havet, når de sejler forbi, men også miljøfarligt affald og andre »gode« sager.

Måske skulle »biologerne« begynde at rette fokus på andre faggrupper end fiskerne, inden de fremkommer med deres ubegrundede beskyldinger, om at det altid er fiskernes skyld når noget går galt i havet.