FN’s klimarapport er landet, og særlig interessant for fiskerne er afsnittet omkring »Changing Ocean, Marine Ecosystems and Depentdent Communities« og ja det ser sort ud.
Den store synder er kuldioxid (Co2) udledningen, Forsille brændstoffer, som kul, olie og naturgas, som er rester af planter eller døde dyr som levede for mere end 100 millioner år siden, der når de brændes af forårsager havopvarmning, forsuring af havene samt ilt-tab. Opvarmede oceaner påvirker de marine organismer negativt, hvilket påvirker fiskeriet med direkte konsekvenser for fødevareproduktionen og kystsamfundene. Der er akut brug for en løsning på problemerne her og nu.
Havet spiller en stor rolle i Jordens kulstofkredsløb, fordi atmosfærisk kuldioxid (Co2) kan bindes som organisk kulstof i havet i mange år, bl.a. med hjælp fra dyreplankton. Herved fjernes kuldioxiden (Co2) fra atmosfæren, hvor den ellers bidrager til klimaforandringer. Lagringen i havet foregår ved forskellige processer, som samlet kaldes den biologiske pumpe, og som anslås at fjerne lige så meget kuldioxid (CO2) fra atmosfæren, som mennesket udleder.
WWF’s faglige rådgiver og havbiolog på havet Thomas Kirk Sørensen, fortæller på WWF’s hjemmeside, hvorledes han arbejder med at få vendt den eskalerende krise i havene.
For som han siger, så har vi kendt til denne udvikling i årtier og det understøttes i FN’s klimarapport 2021. Hvilket ikke er overraskende nyt for WWF’s havbiolog. Men han syntes selv det er alarmerende, hvor hurtigt det gået.
Og mens klimaforandringer længe har været i fuld gang, begynder det nu at få store og meget synlige konsekvenser for livet på Jorden og i havet.
For eksempel rammes koralrev i tropiske områder af »undervandshedebølger« nu i en frekvens, hvor de dårligt når at komme sig fra den forrige hedebølge, før den næste kommer. Det er blevet en reel trussel på dets eksistens og beskyttelsen af det har aldrig været vigtigere, skriver WWF videre.
Kampen kæmpes på flere fronter, fortæller Thomas Kirk Sørensen, der selv arbejder på at sikre en stærk og modstandsdygtig hav-natur, fordi en sund og intakt marin biodiversitet er det bedste værn mod de klimadrevne forandringer i havet. »Nye arter, som kommer til danske farvande med stigende havtemperatur, kan vende op og ned på vores økosystemer,« fortæller den faglige ekspert fra WWF, men kommer så i næste sætning ind på noget som fiskerne ikke vil give ham ret i, nemlig at ubalancen er forårsaget af overfiskeri af rovfisk som torsken.
Her må det fastholdes, at fiskeriet efter torsk er kvotebelagt og under skarp kontrol af ICES (det internationale havundersøgelsesråd), der med biologernes hjælp, hvert år anbefaler størrelsen på fiskekvoterne til EU Kommissionen. Som endeligt fastlægger kvoterne, af hver enkelt art, til EU-landene. Herefter er det op til de respektive landes fiskeristyrelser efterfølgende at tilse og kontrollere at kvoterne ikke overskrides og overfiskes. Nej – årsagen til manglende torsk skyldes i højere grad udledninger af kvælstof fra husholdningerne, industrien og landbruget rundt vores farvande ligesom sælerne, med deres parasitter og glubske appetit, også er en væsentlig årsag til »de manglende torsk« og selvfølgelig har den tiltagende forsuring af havet og opvarmningen, der hvert år afstedkommer store områder med iltsvind også en væsentlig andel. En samlet cocktail af omstændigheder, der sammenlagt ikke er det allerbedste for torsken.
På en anden front arbejder WWF og havbiologen på at sikre og hjælpe de naturtyper, som rent faktisk optager og lagrer CO2 fra atmosfæren. Det er de såkaldte Blue Carbon økosystemer, som tæller ålegræs, tidevands-marskområder og den dybe, bløde havbund i for eksempel Kattegat.
WWF’s havbiolog siger i artiklen på WWF’s hjemmeside, at det vigtigste er at sikre, at vores hav-natur er stærk. Er økosystemerne stressede og svage, står de uden forsvar over for klimadrevne presfaktorer. Her lægger WWF stor vægt på, gennem deres videns- og policy indsatser, at få skabt effektive naturbeskyttelsesområder, som dækker det fulde spektrum af den marine biodiversitet. Her er fiskerne heller ikke helt enige i udlægningen fra WWF-ekspertens side, for fredningsområder og store naturbeskyttelsesområder, fremmer ikke nødvendigvis antallet af fisk samt flora og fauna under vandet. Men et bæredygtigt fiskeri, som i dag praktiseres af de danske fiskere under det blå fiskemærke, som er et MSC-certificeret fiskeri, der lever op til den videnskabelige standard gør, at man både passer på fiskebestande, men samtidig også beskytter levesteder og truede arter.
WWF har også et stigende engagement med erhvervslivet, der sikrer, at den erhvervsmæssige udnyttelse i hele det marine landskab foregår på en måde, hvor økonomisk vækst ikke sker på bekostning af miljømæssig bæredygtighed.
En fornuftig balance mellem de miljøpolitiske tiltag er ønskelig
For desværre er det, for nogle politiske miljø-bevægelser vedkommende, mere et spørgsmål om at målet helliger midlet. Man går ikke så meget op i, hvilke konsekvenser det har økonomisk og menneskeligt, hvis bare sagen / projektet har en snært af det grønne – Natura 2000-områder, som habitat- og fuglebeskyttelsesområder eller Ramsar-områder, natur- og vildtreservater, grønne energi-øer samt havvindmølleparker og borerigge til oplagring af dioxid (Co2) under havbunden. Listen er lang og konflikterne omkring disse måske endda endnu længere, men en fornuftig afvejning af mulighederne i vores fælles marine natur, bør kunne forenes, så der er plads til alle også fiskeriet.
