Det er venstres fiskeriordfører Thomas Danielsen, der på baggrund af fiskernes frustration over en afvisende Fødevareminister Dan Jørgensen, der nu indkalder ministeren til samråd om den lille sølvblanke industrifisk tobisen.
Den lille industrifisk har virkeligt skabt rør i vandene og Thomas Danielsen har efter NaturErhvervsstyrelsen stop af fiskeri, natten til torsdag, efter tobisen i forvaltningsområde I i Nordsøen, skrevet i en pressemeddelelse, ”Det er helt vanvittigt, at ministerens vilje ikke er til stede til trods for, at det ikke skal ske via EU. Det er alene viljen, der mangler.” Venstres Fiskeriordfører skriver videre, ”fødevareministeren skal redegøre for den kritiske situation for tobisfiskeriet, og forklarer hvorfor ministeren nægter at tage initiativer til øget tobisfiskeri”.
Tre mulige forslag afslået
Situationen er ikke blevet bedre af, at NaturErhvervsstyrelsen netop har udsendt en Bilag 6 meddelelse om stop for tobis fiskeri i område 1. Dan Jørgensen afslog i sidste uge at flytte kvoter fra område 2 til område 1, samt at forhøje kvoten ved Doggerbanke med 40.000 tons. Ligeledes er et forslag fra Danmarks Fiskeriforening PO også afslået, der ellers uden indblanding af EU, administrativt kunne flytte kvoter fra 2016 til 2015 og på den måde redde noget af den exceptionelle gode tobis sæson i år.
Voldsom reduktion i indtægterne ved fiskemelsfabrikkerne
Havnebyerne rammes hårdt, pga Fødevareministerens manglende engagement og interesse for erhvervet. Helt op til 250 millioner kroner i mistet indtægt for trawlerne og fiskerne, men endnu værre for fiskemelsfabrikkerne, i Skagen, Hanstholm og Thyborøn, der nu må vinke farvel til en stor del af deres milliardeksport. En eksport der holder liv i mange arbejdspladser og generere store indtægter til den del af Danmark, der lever af indtægterne fra havene.
Det er ikke kun DTUs beregningsmodeller for tobisen der er slået fejl, vores Fødevareminister viser også her, at han ikke magter opgaven og i dette tilfælde heller ikke helt forstår nødvendigheden af, at Danmark i denne situation, gerne skulle have en person med format og gennemslagskraft. Det har vi desværre ikke i en Dan Jørgensen.