Siden midten af juli har Danmarks Tekniske Universitet, DTU Aqua, med hjælp fra lokale fiskere, fisket efter spøgelses-garn på bunden af Limfjorden, hvor problemet syntes enormt. På kun 2 dage i Limfjorden, kunne to fiskere bjærge 30 store big-bags med spøgelses-garn.
Det er siden blevet til over 100 store affaldssække fyldt med garn. Fiskerne, der fisker disse »døde garn«, er hyret ind af DTU Aqua, til netop at fjerne de efterladte garn der ligger på bunden af Limfjorden og fisker videre.
I kampen mod disse spøgelses-garn, tog fiskeriministeren Rasmus Prehn (S) torsdag den 26. august ud på Limfjorden, hvor en række lokale fiskere i seks uger har fisket efter spøgelses-garn. Og ministeren skulle på turen og ved selvsyn se problemets omfang, og hvordan man fjerner spøgelses-garnene.
Et arbejde som fortjener ros, da ingen kan være tjent med at gamle garn og ruser, blot efterlades som »døde fangstgarn« til skade for fiskene og havmiljøet.
Men man bør rette opmærksomheden på, hvem der egentlig efterlader garn og ruser på bunden af Limfjorden. Derfor er det også med vilje, at flere fiskere vælger at sige spøgelses-garn og ikke spøgelses-net. For når man kigger DTU-folkene samt fiskerne over skulderen, så er det for langt størstedelens vedkommende spøgelses-Garn og Ruser, der fiskes op og fjernes fra havbunden i Limfjorden og ikke trawl og vod.
Det burde derfor være indlysende for de fleste, at trawlfiskeriet, der udøves i mindre grad i Limfjorden ikke er de store syndere i dette »spøgelsesgarn-projekt«. For det første ville en trawler ikke efterlade sit trawl på bunden, hvilket heller ikke er hverken miljømæssigt og økonomisk forsvarligt, for en trawl-fisker tænker også på dagen i morgen. Det samme gør erhvervsfiskerne, der i Limfjorden sætter garn. Man efterlader ikke bare sine garn til havbunden. Også her tænker man på fiskene og havmiljøet, men også på, at garn med defekter, kan repareres. En overvejende del af de danske garnfiskere, monterer selv deres fiske-garn, for at opnå en bedre økonomi. Efterladte garn fra erhvervsfiskeriet er derfor næsten utænkeligt, og dermed et økonomisk »No Go«.
Fritidsfiskernes »tabte« garn og ruser
Måske skulle man istedet rette opmærksomheden, på de mange tusinde fritidsfiskere, der i en jævn strøm, sætter garn og ruser ud i Limfjorden og som måske ikke helt har samme forståelse for, hvad det vil sige at leve i pagt med naturen og af den. Som erhvervsfisker ved man at naturen og ikke mindst havet / fjorden, skal behandles med omtanke, for der skal også gerne være fisk næste gang kutteren kommer forbi.
Derfor virker det også påtaget, når vores Fiskeriminister Rasmus Prehn (S) stiller sig op og taler imod spøgelsesgarn i Limfjorden (efterladenskaber efter et flittigt fritidsfiskeri) og ugen efter igen stiller sig op på Sjælland, hvor talen omhandler et skånsomt fiskeri med garn og ruser. Et fiskeri, som blot ugen tidligere var blevet bandlyst, for sine evner og risiko for at ende som spøgelses-garn.
Så hopper kæden af for de fleste fiskere
For i selvsamme åndedrag vil fiskeriminister også samle Folketingets partier om en grøn omstilling af fiskerierhvervet, med et støtte og udvikling af det skånsomme og nære kystfiskeri til gavn for de mindre lokalsamfund, underforstået fiskeri med passive redskaber (Garn og ruser) Trawlfiskeriet nævnes end ikke, trods det faktum, at op mod 80 procent af de fisk der landes, kommer fra trawl-fanget fisk og at trawl altid kommer med hjem – de står ikke tilbage og fisker som et spøgelses-garn.
Opfordringen lyder derfor fra flere – Kom nu op på hesten. Dansk trawl-fiskeri følger det internationale Havforskningsråd (ICES’s) anbefalinger, som igen godkendes af EU Kommissionen, inden man hvert år justerer kvoterne ind efter anbefalingerne fra ICES. Endvidere fisker de danske fiskere efter Certified Sustainable Seafood, det blå fiskemærk (MSC), der kun kan anvendes på vildtfanget fisk og skaldyr.
Ligeledes udvikles der hele tiden nye skånsomme og selektive trawl-redskaber, der kan sikre at trawlets effekt på havet, miljøet og havbunden bliver minimeret.
Se med her nedenfor og lær lidt mere om fiskeriet med trawl
