NCC, der er én af Danmarks største anlægs- og entreprenørvirksomheder har her i januar 2023 ønsket at få foretræde for miljøudvalget. Her vil man, som beskrevet i brev til Miljøudvalget (MOF bilag 27), fremsætte ønske om at beholde og forlænge de tilladelelser til indvinding af sand fra havbunden i Køge Bugt, som udløber henholdsvis i 2025 og 2026.
Begrundelsen fra NCC er, at man fortsat vil kunne bidrage med leveringen af råstoffer til blandt andet den københavnske fjernvarme og med anlæggelsen af letbanen, som begge er en del af de politisk vedtagne udviklingsprojekter for København.
I regeringsgrundlaget fra 2022 vil man fremlægge en ny opdateret havplan og her formoder NCC, at specielt Køge Bugt vil blive et stort emne i de kommende forhandlinger.
NCC forklarer videre, at man pt har fem tilladelser til indvinding af sand fra havbunden i Køge Bugt. Da de står til snarligt udløb er man fra NCC’s side interesseret i at beholde disse tilladelelser, da danske råstoffer som sand bliver en fremtidig mangelvare.
NCC frygter at et stop for råstofindvindingen i Køge Bugt kan medfører en øget Co2 belastning, pga. længere transportveje og dermed også fordyrer projekterne i Københavns området væsentligt.
På tilsvarende vis bør Fiskeriets organisationer, der varetager fiskernes interesse i Køge Bugt, anmode om foretræde for Miljøudvalget, da en fortsat udnyttelse af havbunden i Køge Bugt, risikerer at ødelægge det beskyttet havmiljø i mange årtier frem i tiden.
Man bør stille forslag om en forbuds-zone mod råstofindvinding ud fra kysten i alle danske farvande. For beskyttelse af det kystnære havmiljø, med dens alsidige biodiversitet og talrige små-fisk samt fiske-yngel, krabber, snegle og muslinger til ikke mindst de frodige ålegræsenge under vandet, der bør forblive uberørt af hensyn til hav-naturen.
Det kystnære hav er vigtigt, fordi vi her har vores mest bio-aktive hav-natur, som giver sollyset mulighed for at trænge ned til havbunden og nære livet samt give voksemuligheder for ålegræs og makroalger, der udover at optage store mængder Co2, også er grundlag for et rigt dyre- og plante-liv. Områder der kan gå tabt når sandsugeren fjerner sandet på bunden. Og efterlader livløse og tomme huller i havbunden. Hvor alt ilt er fjernet og istedet efterladt giftige svovlbakterier i hullerne, hvorefter havbunden dør og efterlade disse livløse i årtier efter der er blevet sandsuget.
Råstofindvinding tæt på kysterne forstærker blot de problemer, der er med iltsvind.
I de dybe huller, som bliver efterladt, er vandudskiftningen meget ringe og her står ilt-fattigt vand tilbage. Det giver risiko for iltsvind, der dræber alle bundlevende dyr og planter, fuldstændigt som det er sket flere stedet i Køge Bugt.
Sagen er presserende for fiskeriet i dette område, da vi taler om Havområder, på størrelse med Sjælland, der risikerer at forsvinde, hvis tilladelserne gives eller forlænges til NCC eller andre entreprenør-selskaber.
