Fiskere er frustreret over BiErhvervsfiskeriets syltekrukke

Fiskere er frustreret over BiErhvervsfiskeriets syltekrukke

I andre dele af erhvervslivet, tager man med kyshånd imod folk, der har lyst og mod til at starte op som selvstændige.

Man hjælper de nye selvstændige godt på vej og giver dem en fornuftig vejledning og rådgivning, så de bedre er klædt på til opgaven. Man ønsker ligefrem folk med gåpåmod og virkelyst, for man ved det skaber liv og omsætning, især i det vi ynder at kalde Udkantsdanmark, de kystnære områder.

Indenfor fiskeriet lovpriser de fleste lovgivere det kystnære og bæredygtige fiskeri, der med mindre fartøjer dagligt forsyner lokalområderne med sunde friske råvare, som højner folkesundheden, men som også skaber liv i vores havne og trænger snakken om udkantsDanmark langt i baggrunden.

Desværre gælder dette ikke for BiErhvervsfiskeriet

Her kan fiskere der ønsker status af BiErhvervsfisker, som oftes vinke i vejviseren efter en tilladelse. Fiskerne har ikke en kinamands chance her. For ansøgningerne skal igennem et bureaukratisk meget indviklet godkendelsesystem, der med et sindigt væv af krav og uforståligheder samt hele 9 forskellige typer af registreringer, kan få selv den bedst kørende erhvervsadvokat godt op at køre.

Historisk skal ansøgningen fra fiskeren, igennem et af de statslige områdeinddelte fiskeriinspektorater. Med deadline den 15. februar og 15. august hvert år, hvorefter den lokale fiskerikonsulent med ansvaret for Bierhvervsfiskeriet, indstiller og sender ansøgningerne videre til direktoratet / NaturErhvervstyrelsen. Her samles ansøgningerne inden de, to gange årligt, sendes til behandling i Nævnet. Et Nævn, der er sammensat af mange forskellige og relevante personer indenfor fiskeriet samt af personer fra beslægtede interesse organisationer. Ansøgningerne behandles i fortrolighed og nævnets medlemmer har tavshedspligt, således afgørelserne der kommer ud af nævnets beslutning, udmønter sig i et personligt svar til ansøgeren, med enten godkendt eller ikke godkendt.

Fra pålidelig kilde, (FiskeForum bekendt) forlyder det at 19 har ansøgt om BiErhvervsstatus, den 15. august i år, men at det kun er 3 fiskere, der her senere i efteråret får besked om de har fået deres ansøgning godkendt, og derefter kan kalde sig BiErhvervsfisker. Antallet af godkendelser burde ikke overraske, for tallet fra de foregående ansøgningsrunder, har ikke været meget større. Det overraskende er istedet, at der ikke er flere der opnår BiErhvervsfisker status pr. år i hele danmark, når man sammenligner med hvor mange der fragår erhvervet hvert år.

Det er næsten som at vinde i lotteriet

Afgørelserne giver kun ekstra næring til fiskernes fordomme om et ugennemsigtigt embedsværk, der dækker sig under embedsmændenes tavshedspligt og hvor de ikke udover én skriftlig besked, ikke kan udtale sig om hvorfor nævnets afgørelse var en afvisning og ikke en godkendelse. Dette giver vrede og harme over måske i flere år, at have søgt om tilladelsen forgæves og trods gentagne omformuleringer, som man fra direktoratets side opfordre til, stadig ikke trænger igennem.

Nævnet oplyser at ansøgningerne behandles enkeltvis

Nævnet afgører ansøgningerne enkeltvis og tager selvstændigt stilling fra sag til sag. Udfra dette falder afgørelserne, som iøvrigt er omfattede af tavshedspligt for Nævnets medlemmer og udover dette har ansøger ikke mulighed for at klage over beslutningen, og kan således kun forsøge igen, med en ny ansøgning, et halvt år senere.

Flere fiskere, som FiskerForum tidligere har talt med, finder afgørelserne uforståelige og uforklarlige samt helt uden fornuft i afvisningerne.

Et frisk eksempel fra Reersø på Sjælland

Her har en fisker på 35 år fra Reersø, der netop er kommet fra Fiskeriskolen i Thyborøn og som for nuværende har 160 havdage, der igennem de sidste 11 ansøgningsrunder om BiErhvervsstatus, sikkert igen står til at få et afslag. Afslaget fra sidste gang kan ses i brevet på det vedhæftede billede. Heri var afslaget i 2014, at der i det farvandsområde, hvori ansøgningen var rettet, i forvejen er et så omfattende fiskeri, at en yderligere fiskerimæssig belastning af området ikke kunne anbefales.

  • Trods det faktum at der ikke længere findes Erhvervsfiskere på Reersø Havn
  • Trods det faktum at der kun er 3 BiErhvervsfiskere samt en bundgarnsfisker i Reersø, hvoraf nogle ikke fuldt udnytter tilladelsen
  • Trods det faktum at medlemmer fra udvalget for små havne i Kalundborg og flere kommunalbestyrelsesmedlemmer, overfor blandt andet Fødevareudvalget, sidste år kraftigt opfordrede til, at man giver flere tilladelser til BiErhvervsfiskeriet. Så de små havne på Vestsjælland ikke uddør og de derved til sidst mister deres liv og miljø, som vil være et kæmpe tab for turisterne og for borgerne i de enkelte havne.

Man kan næsten ikke fortænke de mange fiskere, der har fået afslag på BiErhvervsfisker status, i at føle sig ramt og afvist på et meget tyndt grundlag.

Når nu Nævnet sidder med en viden om i hvilke områder der er plads til BiErhvervsfiskere, så slå dog tilladelserne op, så fiskere kan ansøge om dem i de områder, hvor nævnet finder det tilrådeligt. Udfra sådanne opslag, giver man også andre end Nævnet selv, mulighed for at diskuterer det rimelige eller urimelige i antallet af fiskere i netop deres område.

Luk syltekrukken ned og åbn op for en mere passende dialog om hvor og hvorfor, men specielt hvorfor ikke, der må fiskes fra blandt andet Reersø Havn på Sjælland.

FiskerForum.com