Fisker ved Klitmøller havde mandag aften været ude for at rygte sine garn, da han fik motorproblemer.
En større redningsaktion blev sat i værk, da fiskeren ikke som aftalt vendte hjem fra fiskeriet på Nordsøen. Kæresten havde sidst haft kontakt med ham omkring kl. 19.45 og da mørket var ved at falde på, slog hun alarm kl. 20,57.
JRCC sendte redningshelikopter og redningsbådene fra Vorupør og Hanstholm af sted, samt en firehjulstrækker fra Vorupør.
Det var den ene af redningsbådene der til sidst fandt manden siddende i sin synkende jolle og reddede ham fra det ufrivillige ophold. Jolle og fiskeren blev transporteret til Hanstholm, hvor en ambulance tilså ham.
Kilde: SOK
FiskerForum.com