Fiskeopdræt belaster havbunden mindst i Nordnorge

Miljøet på havbunden omkring norske opdrætsanlæg ser generelt ud til at have det bedst i de nordlige egne. Det viser en ny undersøgelse fra NTNU, hvor forskere har gennemgået officielle norske overvågningsdata og sammenlignet forholdene omkring anlæg i forskellige dele af landet.

Foder, udledning og bundliv – store forskelle fra syd til nord

Forskerne har især kigget på tre ting: hvor effektivt foderet bliver udnyttet, hvor meget næring og organisk materiale der ender i havet, og hvordan bundlivet reagerer omkring anlæggene.

Ifølge forsker Chun-Deng Wang fra NTNU bliver opdrættet generelt mere effektivt, jo længere nordpå man kommer – både når det gælder foderudnyttelse og påvirkning af havbunden. Det kan på sigt betyde, at mere opdrætsproduktion rykker nordpå, hvis udviklingen fortsætter.

Sådan måler nordmændene påvirkningen af havbunden

I Norge overvåger man havbunden omkring opdræt med to typer undersøgelser:

• B-undersøgelsen: den »hurtige« og mere simple kontrol tæt ved anlæggene – typisk inden for 30 meter. Her måler man bl.a. biologiske og kemiske forhold.
• C-undersøgelsen: den mere grundige undersøgelse længere væk – fra 30 til 500 meter fra merdene – hvor man kan fange mere detaljerede ændringer.

Begge undersøgelser bruges til at opdage problemer i tide og vurdere, om bunden tager skade.

Hvorfor klarer nord sig bedre?

Nordnorge kommer bedst ud i undersøgelsen. En del af forklaringen kan være koldere vand og andre lokale forhold, men forskeren peger også på faktorer, der er velkendte i praksis:

• Foderudnyttelsen (hvor meget der bliver til fisk – og hvor meget der ender som spild)
• Vanddybde under anlægget
• Biomassetæthed (hvor meget fisk der står pr. lokalitet)
• Hvor lang produktionscyklussen er

Årstiderne spiller også ind: Når fiskene æder mest om sommeren og efteråret, kan påvirkningen af miljøet omkring anlæggene blive tydeligere.

Kritikken af opdræt – og det positive ved opdræt

Opdræt fylder mere og mere i Nordatlanten, og debatten er velkendt: Der bliver ofte peget på undslupne fisk, lokal forurening/organisk belastning, lakselus og foder, der ikke altid har været produceret på en måde, alle kan være enige om (fx råvarer fra andre fiskerier eller landbaserede afgrøder med miljøaftryk).

Samtidig er der også en anden side: Opdræt leverer store mængder fødevarer, kan være med til at lette presset på vilde bestande, og når driften og kontrollen fungerer, kan påvirkninger opdages tidligt og håndteres. Netop her peger NTNU-undersøgelsen på noget positivt: Havbundens økosystemer kan i mange tilfælde komme sig hurtigt, især hvis problemer bliver opfanget i tide.

Bedre kontrol – tidligere advarsler

Undersøgelsen fremhæver, at især den mere omfattende C-undersøgelse er god til at fange også mindre forskelle i påvirkning. Samlet set vurderer forskerne, at kombinationen af B- og C-undersøgelser giver en forholdsvis billig og pålidelig “to-trins” metode til at opdage tidlige tegn på miljøskader – så der kan sættes ind, før problemerne vokser.

Kan bruges til at planlægge mere bæredygtigt

Forskerne peger også på, at data kan bruges til at udvikle modeller, der viser, hvordan organisk udledning belaster bundøkosystemer. Det kan i praksis give myndigheder og erhverv et bedre grundlag for at planlægge, hvor og hvordan opdræt kan udvikles med færrest mulige miljøkonsekvenser.