Brexit-aftalen’s vedtagelse mellem jul og nytår, fik mange danske fiske-eksportvirksomheder til at glæde sig, for med aftalen ville det efter deres mening være muligt at opretholde eksporten af fisk og skaldyr toldfrit til Storbritannien, men helt så enkelt skulle det ikke være.
Håbet om en aftale, der næsten var sammenlignelig med sammenhandlen mellem EU og UK under det Europæiske fællesskab, var desværre ikke helt som forventet.
Overraskelsen var stor, da flere store danske fiske-eksportvirksomheder fandt ud af, efter at have nærlæst Brexit-aftalen’s fiskeridel, at hvis fisken, der bliver forarbejdet på en dansk fabrik, er hentet fra et ikke EU-land, pålægges disse danske fisk og skaldyr, nu britisk told når de krydser grænsen til Storbritannien, hvilket fremadrettet vil udelukke flere store danske fiskeeksportører fra det britiske marked.
Det skriver Fødevarewatch.dk i en artikel, hvor avisen henviser til en stor dansk eksportør af fisk og skaldyr, der netop i deres produktion vil møde den britiske toldmur.
Man havde også på denne danske eksportvirksomhed med en fiskeproduktion, hænderne højt hævet over hovedet af bare lettelse og glæde over Brexit-aftalen endeligt var landet og ingen – som i slet ingen havde forestillet sig de problemer der efter aftalen var nærlæst, ville tårne sig op overfor den danske fiskeeksportør.
Til avisen fortæller den danske fiske-producent og eksportør, at virksomhedens eksport til Storbritannien er baseret på råvarer, der kommer fra lande uden for EU. Disse råvarerne bliver forarbejdet i Danmark og siden eksporteret til Storbritannien. Her må man nu imødese, at disse fiskeprodukter fremover vil blive pålagt en told på 20 procent, da råvarerne (fiskene) er fra lande uden for EU.
Det får derfor stor betydning for den danske fiskeeksportør, der nu må indstille en del af eksporten til Storbritannien, da det på det meget konkurrencepræget britiske marked, ville være urealistisk at belægge de færdigevare med så store ekstraomkostninger. Derfor imødeser fiske-eksportøren, at virksomheden må afskedige en del af medarbejdere i de kommende måneder.
Den »britiske virkelighed« kommer ovenpå, at et andet af virksomhedens hovedafsætnings-segmenter, hoteller og restauranter er Corona-ramte og derfor ikke aftager de samme store mængder fiskprodukter som tidligere, hvilket gør producenten ekstra sårbar økonomisk.
Denne virksomhed står ikke alene med dette problem, for Fødevarewatch.dk oplyser, efter at have talt med brancheorganisationen »Danish Seafood Association«, så drejer det sig om hele 60 procent af fiskerisektorens eksport til Storbritannien, der nu forventes pålagt told. De fleste fisk og skaldyr kommer fra lande uden for EU, inden de forarbejdes og sendes videre til Storbritannien. Anslået eksporteres der årligt fiskerivare for 1,5 mia. kroner til UK og en stor del af denne eksport, må nu i fremtiden se sig toldbelagt med op til 20 til 25 procent. For oveni tolden, regner branchen med at logistikken og håndtering med papirarbejde og certifikater m.m. samt den fysiske toldkontrol, omkostningsmæssigt vil beløbe sig til ydereligere en 5 til 10 procent, som igen skal lægges ovenpå varerne.
Danmarks vareeksport til Storbritannien beløber sig til samlet 45 mia. kroner årligt, men en stor del af disse varer er heldigvis baseret på danske råvarer og derfor ikke omfattet af tolden, det gælder for en mindre del af fiskeriet og for en stor dels vedkommende for landbrugseksporten, der overvejende består af smør og bacon.
Hos Dansk Industri oplyser man overfor Fødevarewatch.dk, at man får rigtig mange henvendelse fra virksomheder der eksporterer vare til UK, om de også bliver ramt af de nye toldregler. I den forbindelse gør Dansk Industri opmærksom på, at virksomhederne kan få refunderet told på varer importeret fra tredjelande, hvis disse varer efterfølgende reeksporteres ud af EU til eksempelvis Storbritannien. Der er dog eksempler på, at fisk og skaldyr i nogen tilfælde importeres fra tredjelande, toldfrit – her kan en refusion af tolden ikke komme på tale, hvis varen videreeksporteres til Storbritannien.