Afsætningen af nordatlantiske makrel og især fileterne er i kraftig vækst og salget er støt stigende. Særligt japanerne er storaftagere af norske makrelfileter, men kun hvis de er fileteret i Kina.
Med en fiskeindustri i Norge, der også kigger på forarbejdning af fisken og kvaliteten af samme, har nu grebet udfordringen og taget kampen op med de kinesiske filetfabrikker, om de bedste kvalitetsskåret makrelfileter til japanerne og får nu forskerhjælp til projektet.
Norske makrelfileter er efterspurgte, ikke kun i sydeuropa men også i asien og særligt Japan, har man en forkærlighed for de friske Nordatlantiske makrel fra Norge. Næsten alle norsk-fangede makrel eksporteres idag. Men det foregår mest som helfrosne makrel til udvalgte lavlønsområder, hvor den frosne makrel håndfileteres og efterfølgende sendes videre til de store aftager lande i asien, som Korea og Japan.
Dermed går norsk fiskeindustri glip af betydelige indtægter, som ligeså godt kunne være blevet holdt indenfor den norske grænse. Et kæmpe værdiskabelsespotientiale, som nu ønskes bibeholdt i Norge under et forskningsprojekt, der skal automatiserer fileteringen af makrellen på en måde der fuldt ud kan konkurrere med de håndskårne fileter fra Kina.
Forretningskonceptet ser også lovende ud for de skårne makrelfileter. Det er ikke kun indtjeningspotientialet der vil øges, men også transportomkostningerne vil gå ned, på grund af den lavere vægt af rene fileter, istedet for hele frosne makrel der normalt krydser landegrænserne. Men afskæret fra makrellen, der næsten udgår halvdelen af fiskens vægt, kan også blive i Norge og sidenhen bruges til fiskeolie eller fiskemel. Disse produkter er også meget efterspurgte i fiskefoderindustrien, så forretningskonceptet holder, med større værdi af den solgte fisk, omkostningsreducerende fragt og værdiforøgende resource-udnyttelse af afskærret.
Torstein skåra er som seniorfosker ved Nofima, ikke i tvivl om projektet vil blive en succes. Det kræver selvfølgelig, at fileteringen i det omkostningstunge land Norge, automatiseres og som minimum at kvaliteten af fileten kan måle sig med den kinesiske håndskåret filet.
Geometrisk udfordring
Skåra fortæller videre, at der i Norge allerede findes fileteringsmaskiner som fileterer i meget høj kvalitet. Der er bare det problem, at disse maskiner udelukkende er udviklet til sildefileter. Og sild er som bekendt ellipseformet, hvorimod makrel er en rundfisk, og har derfor en geometrisk udforming der er udfordrende.
Der er her forskerne kommer ind, for der skal udvikles nye maskiner der kan tilpasse sig makrellens anatomi og give en kvalitet af fileteringen, som kunderne fremover fortsat vil efterspørge.
Fremtiden byder derfor på mange spændende og udfordrende fileteringsprojekter fremadrettet, og seniorforskeren fra Nofima tror ikke fiskeindustrien vil give sig, før den kan leverer førsteklasses kvalitetsfileter af makrel, som kvalitetsmæssigt kan matche håndskårne makrelfileter fra Kina.
Læs hele artiklen om de norske makrelfileter her
