Samarbejdet mellem Norge og Rusland om fiskeforskning i Barentshavet er blevet mere besværligt de seneste år. Ikke kun fordi fiskebestandene er faldende – men også fordi samarbejdet nu styres fra Moskva og ikke længere fra Murmansk, hvor forskerne tidligere havde tættere kontakt.
I mange år har Norge og Rusland arbejdet tæt sammen om at undersøge fiskebestandene i Barentshavet. Siden 1950’erne har de delt viden og lavet fælles undersøgelser af vigtige fisk som torsk, kuller og lodde. Sammen har de sat grænser for, hvor meget der må fanges, og hvordan fiskeriet skal foregå.
Men efter Ruslands invasion af Ukraine i 2022 er det blevet sværere at samarbejde. Tidligere foregik det meste af forskningsarbejdet med PINRO, som lå i Murmansk tæt på Norge. Nu er det russiske forskningsarbejde blevet samlet under VNIRO i Moskva, langt væk, hvilket gør dialogen mere besværlig.
Samtidig er fiskebestandene i Barentshavet faldet. For eksempel har der ikke været mange unge torsk de sidste 15 år, og de samlede fiskekvoter er blevet sat ned. Kvoten for torsk i 2025 er kun 340.000 tons, mod 1 million tons i 2014.
Forskningen er vigtig for at sikre, at bestandene kan bygges op igen. Men det bliver ikke lettere, når samarbejdet mellem landene bliver mere formelt og fjernere, og der ikke længere er den tætte kontakt, som forskerne tidligere havde i Murmansk.
