Når Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Verdensnaturfonden (WWF) kræver et »fuldt dokumenteret« dansk fiskeri, må man gå ud fra, at de ikke har stiftet bekendtskab med de omfattende KASU-rapporter – en dataserie, der går helt tilbage til 2008 og bygger på 17 års systematisk overvågning af de danske farvande.
KASU-togterne (Kystnære og Åbne SUrvey-togter) er marine forsknings- og overvågningstogter, der udføres to gange årligt – forår og efterår – af DTU Aqua (Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Akvatiske Ressourcer). Formålet er at indsamle data om fiskebestandene i danske farvande, herunder arter som torsk, fladfisk, sild og brisling m.fl. – både med hensyn til mængde, alderssammensætning og geografisk fordeling.
Et KASU-togt varer i gennemsnit 21 dage og omfatter 65–70 systematiske trawltræk á 30 minutter med 32 mm masker – en metode, der registrerer næsten alt. Omkring 50 % af disse data, der danner grundlaget for rådgivningen om næste års fiskerikvoter, stammer herfra, mens resten baseres på landingsstatistikker fra fiskeriauktionerne og fiskerne selv.
På togterne foretages også målinger af vandtemperatur, iltindhold, saltholdighed og næringsstoffer i hele vandsøjlen – altid på præcist udvalgte målesteder. KASU-programmet er en sammenlægning og videreudvikling af tidligere nationale overvågningstogter, og har siden 2008 leveret ensartet og troværdig dokumentation for tilstanden i både kystnære og åbne havområder.
Herudover indeholder KASU-togterne:
- Overvågning af havbund og biodiversitet
- Økosystemforskning
- Studier af fødekæder og effekter af fiskeri, klima og forurening
- Et centralt datagrundlag for forvaltning og regulering
Resultaterne bruges af Miljøstyrelsen, Fiskeristyrelsen og EU til vurdering af havmiljøets tilstand og til fastlæggelse af fiskeriforvaltningen – bl.a. i henhold til EU’s havstrategi- og vandrammedirektiver.
Togterne udføres med forskningsskibene, som »Dana« og »Havfisken«, og redskaber som bundtrawl og pelagisk trawl anvendes systematisk i både kystnære og åbne farvande.
KASU-data er derfor ikke blot relevante – de er helt centrale i den politiske og videnskabelige debat om fiskeripolitik og miljøregulering. Og netop derfor undrer det, at miljøorganisationer som DN og WWF i deres seneste fælles pressemeddelelse fortsat hævder, at dansk fiskeri mangler dokumentation.
Det nyeste KASU-togt, KASU 1 2025, er netop afsluttet, og bekræfter i vid udstrækning, hvad fiskerne selv oplever på havet: Stor artsrigdom (over 70 arter), reduceret iltsvind og øgede forekomster af kommercielt vigtige arter. Meldingerne om ål og stenbidere, pæne fangster af rødspætter og tunger i de indre farvande, samt store forekomster af mindre torsk, brisling og sild fra Gedser til Langeland, underbygges af valide data – og ikke af antagelser.
Hvorfor så denne vedvarende negative retorik mod dansk fiskeri?
Dansk fiskeri er i dag underlagt nogle af verdens strengeste regler og kvoter. Fangsterne sker under kontrollerede forhold, uden udsmid (discard). Det er derfor direkte misvisende, når DN og WWF påstår, at store mængder bifangst bevidst smides over bord for at undgå kvoteregistrering.
At man samtidig afviser en frivillig kameraordning og i stedet kræver lovpligtig overvågning, viser tydeligt, at det ikke længere kun handler om kontrol, men om ideologi. Det ligner en bevidst kampagne mod danske fødevareerhverv – en kamp, der i praksis risikerer at presse både fiskeri og landbrug ud af landet.
Når DN og WWF ydermere fremfører, at havet er i krise og fiskebestandene er historisk lave, bør man i stedet læse KASU 1 2025 rapporten – for dokumenterede fakta er stadig det bedste værn mod ensidige skræmmekampagner.
Vil man have yderligere dokumentation, kan man med fordel også studere UW TV 25-togtet, hvor jomfruhummerbankerne i Skagerrak og Kattegat hvert år gennemfilmes minutiøst i døgndrift over otte dage. På baggrund af dette videomateriale foretages en detaljeret optælling af hummerhuller – en metode, der giver præcise estimater af hummerbestandene og samtidig et realistisk indblik i havbundens tilstand, hvor jomfruhummeren trives bedst: på mudret bund, hvor få andre arter lever.
Læs hele pressemeddelelsen fra DN og WWF her.
FiskerForum.dk
