Der er gang i fiskeriet over hele Færøerne, der lander et bredt udvalg af fiskearter, som rødfisk, blålange, havtaske, hellefisk, kuller, torsk og sej m.m.
I Tvøroyri landede trawleren Steintór 28,4 tons fisk, hvoraf 25,8 tons var rødfisk, som havde en kilopris på 12,00 kr. Lasten var vurderet til 346.450,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 7 dage vest for Færøerne. Trawleren Suðuringur landede 32,3 tons, hvoraf 24,5 tons var blålange, som havde en kilopris på 7,00 kr. Lasten blev her vurderet til 279.179,00 kr., som de har fisket i 7 dage ud for Færøerne på denne tur.
i Tórshavn landede garnskibet Túgvusteinur 26,5 tons, hvoraf 22 tons var havtaske, som havde en kilopris på 17,00 kr. Lasten blev her vurderet til 415.100.00 kr., som de havde fisket i 9 dage syd for Færøerne. Garnskibet Thor landede 10,6 tons fisk, overvejende hellefisk, som havde en kilopris på 31,00 kr. Lasten blev efterfølgende her vurderet til 330.150.00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 7 dage øst for Færøerne. Line-kutteren Fiskivarði landede 16,4 tons, hvoraf 5,2 tons var kuller, som havde en kilopris på 8,83 kr. Lasten blev her vurderet til 250.310,90 kr., som var et resultat af et fiskeri på 6 dage vest for Færøerne. Ligeledes landede den mindre trawler Skálafossur 9,1 tons fisk, hvoraf 6,2 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,39 kr. Lasten blev her vurderet til 145.429,50 kr., som var resultatet af et fiskeri på 7 dage nord for Færøerne.
I Klaksvík landede den mindre trawler Búgvin i sidste uge 13,1 tons, hvoraf 7,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 18,39 kr. Lasten blev vurderet til 198.339,00 kr., som de havde fisket i 6 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 10,9 tons, hvoraf 5.5 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,39 kr. Lasten blev her vurderet til 144.637,00 kr., som de havde fisket i 7 dage nord for Færøerne. Fryselineskibet Jákup B landede 112,4 tons, overvejende torsk. De har fisket nord for Færøerne på denne tur, og fiskeriet har været både godt og tilfredsstillende. Lasten blev efterfølgende vurderet til 2.254.922,00 kr., som de havde fisket i ca. én måned på denne tur. Partrawlerne Safir og Smaragd landede 85.000 pund fisk, hvoraf det meste var sej. De landede lasten til Kósin i Laksvík, og efter de havde landet tog de på værft hos Skálaskipasmiðja. Filettrawleren Gadus landede i sidste uge en last på 760 tons filet, som de har fisket i Barentshavet. De har haft et rigtig godt fiskeri på denne tur, hvor de havde fuld last med hjem. De tog afsted den 21 januar, med en besætningen på 32 mand.
i Runavík landede partrawlerne Heykur og Falkur tilsammen 140.000 pund / 70 tons, hvoraf det meste var sej. De har fisket ud for Færøerne, og de landede fangsten til Faroe Origin. Partrawlerne Stelkur og Bakur landede 110.000 pund / 55 tons, som de også havde fisket ud for færøerne. Det meste som var i lasten var sej, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet rundt Færøerne. Trawleren Rókur landede 15.000 pund / 7,5 tons, overvevjende rødfisk. De har haft et mindre godt fiskeri undervejs og de tog da også straks tilbage til fiskeriet efter losningen. Trawleren Lerkur landede i sidste uge en last på 60.000 pund / 30 tons, hvoraf det meste var hellefisk. besætning og skipper var tilfredse med resultatet, som de syntes var fint.