Den sidste uges tid er der igen kommet liv på de forskellige havne i Færøerne. Blandt andet i havnene i Leirvík, Klaksvík og Toftir.
I Leirvík landede den mindre trawler Sigatindur i sidste uge en last på 25 tons fisk, hvoraf det meste var tunge og torsk. De har haft et godt fiskeri og de tog da også straks tilbage til fiskeriet, da de havde landet.
I Klaksvík landede den mindre trawler Búgvin en fangst på 15 tons fisk, hvoraf det meste var torsk, havtasker, rødspætter og tunger. De melder om et fint fiskeri ud for Færøerne, og de tog tilbage på fiskeri da de havde landet. Partrawlerne Skoraberg og Fuglberg landede 80 tons fisk, hvoraf det meste var sej. De melder også om et fint fiskeri rundt Færøerne. De riggede efter landingen om til fiskeri efter guldlaks.
I Toftir landede linekutteren Fiskivarði en last på 6 tons fisk, hvoraf det meste overvejende var torsk. De har selv meldt om et godt fiskeri ved færøerne, og linekutteren tog da også straks tilbage til fiskeriet, efter landingen.