Den over 70 meter lange pelagiske trawler »Arctic Voyager« stødte søndag aften klokken 23.00 på grund lidt syd for Fuglefjord.
Ingen af den fire mands store besætning kom til skade ved uheldet, mens det var anderledes fat med de materielle skader. Skibet fik to huller i skroget og fik assistance af det færøske inspektionsskib »Brimil«, der senere på natten mellem søndag og mandag lå standby, mens det pelagiske fartøj slog bak og kom fri ved egen hjælp.
Der var heldigvis ikke på noget tidspunkt tale om alvorlig fare for hverken skib eller besætning og »Arctic Voyager« sejlede da også ved egen kraft til Fuglefjord, hvor de lagde til kaj.
Skibet skal have repareret skaderne på værftet Mest i Tórshavn.
I september måned 2017 købte P/f Jókin fartøjet »Arctic Voyager« TG 965, som dermed fik hjemhavn i Hvalba på Suduroy.