De færøske pelagiske fartøjer jagter for tiden både makrel og blåhvilling rundt de Færøske kyster. Blandt andet med Gitte Henning 1, som landede 1.100 tons makrel, fisket i EU farvand, men landet til Varðin Pelagic i Tvøroyri. De har haft et rimeligt godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet, riggede de om og tog til fiskeriet efter blåhvilling ud for Færøerne.
Trawleren Finnur Fríði landede også en pæn fangst i sidste uge. Her blev det til en last på 1.200 tons makrel, som de også har fisket i EU farvand. Også her var besætning og skipper rimeligt tilfredse med resultatet. De har haft et fint fiskeri, og landede fangsten til Varðin Pelagic i Tvøroyri, og tog straks tilbage til fiskeriet bagefter igen. Jupiter landede 1.000 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De har haft et godt og rimeligt fiskeri på denne tur, hvor de, som andre før dem, også landede fangsten til Varðin Pelagic på Tvøroyri.
Den færøske trawler Arctic Voyager landede også i ugens løb, en last på 700 tons blåhvillin til Havsbrún i Fuglefjord. Blåhvilling som de havde fisket rundt Færøerne. De har et haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet. Høgaberg landede i sidste uge en last på 1.200 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. Også her har man haft et forrygende godt fiskeri. Så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeri efter makrel og danske Isafold landede i sidste uge en last på 1.200 tons til Pelagos i Fuglefjord. De har fisket makrel i EU farvand, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet. Fagraberg landede også i sidste uge en last på 1.100 tons blåhvilling. Blåhvilling som de havde fisket syd for Færøerne. De har haft et fornuftigt og godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet. Trawleren Norðingur landede i ugen en last på 700 tons sortmund til Havsbrún, som de har fisket syd under Færøerne. De har haft godt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet.
Danske Ruth sejlede i sidste uge ind til Egersund, hvor de landede 1.160 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. Undervejs har de haft et godt fiskeri, og fik hele 13,60 kr norske kroner pr. kilo. Samtidig var det også trawlerens sidste sejlads og sidste tur overhovedet, for Ruth er solgt til Norge, fortæller skibsreder Gullak Madsen til FiskerForum Faroe Island og skal afleveres senest den 1. februar 2020. Rederen Gullak Madsen skal nu istedet til at bygge et nyt skib på Karstensens Skibsværft, som efter planen bliver leveret til sommeren 2021.